Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Debatmøde: Verdens kvinders rettigheder nu og efter 2015

TID: Onsdag den 22. oktober kl. 17-19

STED: PH Cafeen, Halmtorvet 9A, København V.

TILMELDING: Ikke nødvendig.

KULU gør status frem mod 20-året for FNs Kvindekonferences Beijingerklæring i 2015. Kom og vær med når vi sætter fokus på 2015-målene og kvinder og pigers rettigheder på udviklingsdagsordenen efter 2015.

Der skal en mere end heftig slutspurt til, hvis 2015-målene skal nås inden den vedtagne frist næste år. Der vil altså være brug for, at kvinder og pigers rettigheder og ligestilling også fremover sættes højt på dagsordenen.

Det sker blandt andet, når FNs kvindekommission CSW samles i marts 2015 for at evaluere fremskridt i arbejdet med Beijing+20, navngivet efter Beijingerklæringen og den tilhørende aktionsplatform for kvinder, som fylder 20 i 2015.

Samtidig er det vigtigt at få belyst sammenhænge og bygget bro mellem FNs BPFA, Beijing+20, Rio+20, 2015-målene og udviklingsmål efter 2015.

På debatmødet deltager flere af de internationale ressourcepersoner fra konferencen den 20. oktober:

  • Litha Musyimi Ogana – Direktør for den Afrikanske Unions afdeling for Kvinder, Køn og udvikling
  • Mama Koite Doumbia – Forkvinde for kvindenetværket MUSONET-Mali
  • Mayra Moro Coco – Forsker, kvinderetsaktivist og konsulent for internationale NGOere, FN samt WIDE+ Spanien
  • Gro Lindstad – FOKUS, Forum for Kvinner och Utviklingsspørgsmål

 Arrangementet er åbent for alle og foregår på engelsk.

Læs mere