Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Dialogmøde: Migrantarbejderes forhold i Italien

TID: Tirsdag den 25. november kl. 13.00-15.00

STED: DIEH Hub, Overgaden Oven Vandet 10, st. 1415 København K

TILMELDING: Senest 24. november kl. 12.00 til Rasmus Ludvigsen [email protected]

Mødet er åbent for både DIEH-medlemmer og andre interessenter.

Migrantarbejderes forhold i den italienske tomat-industri

TID: Tirsdag den 25. november kl. 13.00-15.00

STED: DIEH Hub, Overgaden Oven Vandet 10, st. 1415 København K

TILMELDING: Senest 24. november kl. 12.00 til Rasmus Ludvigsen [email protected]

Mødet er åbent for både DIEH-medlemmer og andre interessenter.

Migrantarbejderes forhold i den italienske tomat-industri

DanWatch er netop udkommet med en rapport, der sætter fokus på illegale migrantarbejdere og deres arbejdsforhold i den italienske tomat-industri – hvor mange af tomaterne til produkter i danske supermarkeder kommer fra.

Derfor inviterer Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH) til åbent dialogmøde, hvor den danske detailbranche får mulighed for at diskutere problemstillingen med rapportens forfattere og andre interessenter.

Historien er ikke ny, da norske Aftenposten i slutningen af 2012 udgav en række reportager fra Italien, der satte spot på samme emne i en norsk kontekst.

I sommeren 2014 fulgte avisen op på historien. I mellemtiden har Initiativ for Etisk Handel (IEH) i Norge sammen med norske detailhandlere, fagforeninger og brancheorganisationer startet et projekt, der søger at støtte og bidrage til en positiv udvikling af den italienske tomat-sektor.

DIEH i Danmark og Ethical Trading Initiative (ETI) i England arbejder tæt sammen med IEH om projektet.

DIEH vil på mødet præsentere projektet som en mulig platform for den danske detailsektor til at adressere problemerne i Italien.

Nogle af de danske supermarkeder er gennem deres norske søstervirksomheder allerede involveret i projektet.

DIEH vil til sidst lægge op til en diskussion om, hvorvidt der er behov for andre tiltag fra initiativets side.

Program

  • Velkomst og introduktion v. DIEH
  • Præsentation af DanWatch-rapport om illegale migrantarbejdere bag dåsetomater i Danmark v. Louise Voller, DanWatch
  • Spørgsmål og svar
  • Præsentation af fælles projekt mellem det norske, engelske og danske Initiativ for Etisk Handel med fokus på den italienske tomatindustri v. Rasmus Ludvigsen, DIEH
  • Spørgsmål og svar Diskussion af problemstillingen
  • Mulige tiltag og anbefalinger i regi af DIEH v. DIEH Opsamling og afslutning
  • Pause Medlemsmøde om aktiv deltagelse i IEH-projekt