Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

”En aften med en…” – Reumertvinderen og den fynske slagter

TID: Mandag den 13. oktober, kl. 19.00-20.30

STED: Ørbæk Kro, Hovedgaden 1, 5853 Ørbæk

ENTRE: Gratis* (Der er mulighed for at støtte en velgørende organisation efter eget ønske.)

Ønsket om at gøre en forskel i en god sags tjeneste kan skabe de mærkeligste konstellationer. Da den Robertnominerede og Reumertvindende aarhusianske skuespiller og instruktør Chadi Abdul-Karim på Facebook annoncerede efter et sted hvor han kunne afholde et velgørenhedsarrangement, blev hans video delt mere end hundrede gange.

Efterlysningen nåede også til fyn, hvor den blev set slagter og forpagter af Ørbæk Kro, Jan Høegh Hall, der med det samme slog til og tilbød Chadi at ligge hus til arrangementet.

Så blev der rykket hurtigt og allerede på mandag, slår Ørbæk Kro dørene op til arrangementet ”En aften med en…”, hvor Chadi Abdul-Karim vil stå for en performance der tager udgangspunkt i de mange titler der i tidens løb er blevet påklistret ham. Fra kriminel til præmieperker. Fra samfundsnasser til Reumertvinder.

Håbet er at samle mennesker og opmærksomhed om, at mange børn i verden har akut brug for hjælp. En hjælp de ikke får, fordi de voksne ikke kan finde ud af at tale sammen.

Og hvorfor kan sådan et opråb til hele verden ikke starte på en fynsk kro?