Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

FN’s Børnerettighedsdag Filmaften om gadebørn og børnearbejde

TID: Onsdag den 20. november kl. 19.00–21.30

STED: Mellemfolkeligt Samvirke, Fælledvej 12, København N, Auditoriet “Møderiet”, indgang over gården

Åbent for alle – Gratis adgang

Gadebørn lever en usikker tilværelse. De kæmper fra dag til dag for at overleve i ofte fjendtligt indstillede omgivelser. I Rio de Janeiro er gadebørn blevet likvideret af selvbestaltede dødspatruljer.


TID: Onsdag den 20. november kl. 19.00–21.30

STED: Mellemfolkeligt Samvirke, Fælledvej 12, København N, Auditoriet “Møderiet”, indgang over gården

Åbent for alle – Gratis adgang

Gadebørn lever en usikker tilværelse. De kæmper fra dag til dag for at overleve i ofte fjendtligt indstillede omgivelser. I Rio de Janeiro er gadebørn blevet likvideret af selvbestaltede dødspatruljer.

I Dhaka ser man derimod positive eksempler på børneaktivisme, hvor børn og unge demonstrerer og stiller krav til, at deres rettigheder overholdes. Disse temaer fokuseres der på i aftenens to film.

Filminstruktør og producer, Frode Højer Pedersen, har lavet over 70 film, især dokumentarfilm om børn og unge i udviklingslande. Han arbejder for DR-TV og har et tæt samarbejde med UNICEF. Frode vil gerne vise to af sine nyeste film for os. Begge film er beregnet på voksne.

Frode og Mads Bugge Madsen, sekretariatsleder i Ulandssekretariatet, vil introducere filmene og bagefter besvare spørgsmål. Der bliver en pause mellem de to film, som hver varer ca. 25 minutter.

“De døde drenge” er lavet til DR i 2012 og handler om mord på gadebørn i den brasilianske storby Rio de Janeiro. Frode fulgte i 20 år Renato, som efter et vanskeligt liv var ved at skabe sig en ordentlig tilværelse for sig og sin søn Renan, da han blev brutalt myrdet i 2006.

“Børnearbejderne” beskriver fire børn i Dhaka, hovedstaden i Bangladesh, som er blevet fulgt gennem 10 år. De er blevet hjulpet til en ændret livssituation med skolegang og kendskab til deres rettigheder gennem et projekt ledet af Ulandssekretariatet og financieret af Danida. Ulandssekretariatet arbejder med et børnerettighedsprojekt for børnearbejdere i Bangladesh, som viser nye veje i at nå de udsatte børn.

Arrangør: Amnestygruppen om Børn, Amnesty International, Dansk Afdeling.
E-mail: [email protected] Gammeltorv 8, 5. sal, 1457 København K