Tid: 04/11/2016 16:00 til 04/11/2016 23:45

Sted: Det gule Hus, Ravnsborggade, Nørrebro, København

Arrangør: N/A

Frivilligcafé og -hostel holder ekstravagant Birthday Bash

Aktivisterne i Mellemfolkeligt Samvirke er ved at gøre klar til årets fest – Big Birthday Bash – hvor både Café MellemRummet og Globalhagen Hostel fejrer fødselsdag med livebands, dj’s, quiz og fødselsdagskage. MellemRummet fylder seks, mens Globalhagen Hostel fejrer sit første år som Københavns alternative og progressive hostel.

BEMÆRK i forhold til det angivne tidspunkt, at festen slutter kl. 02.

  

Det gule hus på Ravnsborggade, der både huser café og hostel, er i en rivende udvikling. Det viser sig ved stor tilstrømning af frivillige, som vil være med til at drive non-profit café og hostel, hvor overskuddet går til Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde i bl.a. Zambia.

Flere end 200 frivillige fra hele verden får nu hjulene til at dreje rundt på Ravnsborggade, og på Globalhagen Hostel har der henover sommeren været fuldt hus det meste af tiden, og det er ikke så lidt for et nystartet hostel med 80 sengepladser.

 

Derfor skruer aktivisterne ekstra op for festen, der holdes i solidaritetens navn med både live-bands og dj’s.

 

“Vi er virkelig stolte og glade over, hvad vi sammen har opbygget. Nu giver vi lidt tilbage til alle vores gæster og frivillige, og det gør vi bl.a. med den her fest i solidaritetens navn”, siger Mikkel Iversen, frivilligkoordinator i MellemRummet/Globalhagen.

 

Der er tale om et line-up, der passer til Globalhagens/MellemRummets internationale vibe og miljø.

 

Mambe & Danochilango (Mexico/Colombia) er latinamerikansk urkraft, hvor publikum bliver taget med på en rejse gennem Caribien, Sydamerika og den tunge asfaltjungle.

 

Umti Orkestar fyrer op for festen med deres klezmer/balkan, der kan få selv de døde til at danse.

 

Derudover kommer to af Københavns største vinyl-nørder og spinder lak. Ramuzi II aka Alexander Nietsche vender 1960’er og 70’er-vinyler med funk og disco fra Mellemøsten og det afrikanske kontinent. Morten McCoy, ene halvdel af super-duoen Bremer/McCoy, forkæler publikum med tung reggae og dub.  

 

Overskuddet fra festen og den generelle drift af MellemRummet og Globalhagen går til Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde for at udrydde fattigdom i verden.

 

PROGRAM:

 

16.00 Velkommen, boller og lagkage

17.00 Fødselsdagslege

18.00 Rundtur på Globalhagen Hostel + quiz med præmier

19.00 DJ Ramuzi II 

20.30 LIVE: Umti Orkestar (power balkan/klezmer)

21.45 DJ Morten McCoy 

22.30 Mambe & Danochilango (urban cumbia)

23.30 DJ Morten McCoy

02.00 Tak for i aften!

 

Yderligere oplysninger hos: 

Frivilligkorrdinator Mikkel Iversen på 31 37 83 02 

Event Facebook: https://www.facebook.com/events/989285461193509/

 

—————

Læs mere om hvor overskuddet går til: www.ms.dk/mellemrummet/stoetter

 

LIVE: 

Mambe & Danochilango (Colombia/Mexico), urban cumbia 

www.facebook.com/mambedanochilango/?fref=ts

 

Umti Orkestar (DK), power balkan/klezmer

www.facebook.com/umtiorkestar/?fref=ts

 

DJ’S:

Ramuzi II (DK), 1960’s and 70’s disco, funk, rock fra Afrika og Mellemøsten

https://soundcloud.com/ramuzi

 https://www.facebook.com/ramuziII

 

Morten McCoy (DK), reggae, dancehall, ska

https://soundcloud.com/mortenmccoy