Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Generalforsamling i Cykler til Senegal

TID: Søndag d. 17. maj. kl. 13

STED: Kulturhuset Elværket,  Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund

Foreningen får besøg af formanden for sin samarbejdspartner i Senegal, COLUFIFA.

Han hedder Djibril BALDE og har arbejdet i bondeorganisationen COLUFIFA i omtrent 30 år og Cykler til Senegal har samarbejdet med dem siden 1996.

TID: Søndag d. 17. maj. kl. 13

STED: Kulturhuset Elværket,  Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund

Foreningen får besøg af formanden for sin samarbejdspartner i Senegal, COLUFIFA.

Han hedder Djibril BALDE og har arbejdet i bondeorganisationen COLUFIFA i omtrent 30 år og Cykler til Senegal har samarbejdet med dem siden 1996.

Inden for den næste måneds tid vil Djibril BALDE holde foredrag flere steder herhjemme.

COLUFIFA er en landsbysammenslutning af bønder i Senegal, Gambia og Guinea Conakry. Forkortelsen betyder: Comité de Lutte pour la Fin de la Faim = Komiteen til kampen for sultens ophør. Organisationens arbejde bygger på:

• Selvforsyning med fødevarer

• Økonomisk uafhængighed
• Sundhed for alle
• Uddannelse for alle
• Beskyttelse af miljø og kultur

Det hele begyndte med en telefonopringning

Historien om ”Cykler til Senegal” begyndte i 1996, da telefonen ringede hos Mariama Elise Guldagger. Hun fik brug for sine kundskaber ud i det franske, for i røret var en senegalesisk herre, der præsenterede sig som Demba Mansaré, leder af COLUFIFA. Han var dengang på universitetsophold i Belgien.

Her havde han lagt mærke til de mange ubrugte og kasserede cykler og fået sine nye venner på universitetet til at igangsætte en cykelindsamling til COLUFIFA under mottoet: Giv din gamle cykel en ny fremtid i Afrika. 

Han ville gerne på vegne af sin forening bede om venskaber og cykler andre steder i Europa – og havde fået Mariamas telefonnummer gennem en fælles bekendt. Mariama inviterede ham på stedet til et besøg i Danmark.

Han kom i februar 1996. Efter fem intense dage med mange besøg og samtaler – bl.a. med Mellemfolkeligt Samvirke – var et varmt venskab mellem Demba og Mariama spiret frem – og Mariama lovede at organisere en dansk cykelindsamling til COLUFIFA.

Madame Vélo

Det blev startskuddet til foreningen ”Cykler til Senegal” for snart 20 år siden. Foreningen voksede sig hurtig stor nok til at blive anerkendt som en NGO (= ”ikke-statslig organisation” med ret til at søge særlige midler).

NGOen sender stadig cykler, men efterhånden også symaskiner, værktøj, skole-og hospitalsudstyr, briller og mange andre ting til Afrika – stadig baseret på venskaberne (i nogle tilfælde også ægteskaber) mellem de danske og afrikanske medlemmer af foreningerne.

Foreningen er vokset fra en container med 230 cykler til projekter med hønsehold og mikrokreditter. Mariama Guldagger blev siden gift med manden fra Senegal og kendt som Madame Vélo – fru Cykel – blandt hans folk. Mariama Guldagger, der tidligere hed Elise, er også kendt i Danmark som muslimsk kone nummer tre og grundlægger af en NGO-succes.

Yderligere oplysninger hos:

Lone Frederiksen
Tlf. 29 29 66 10
Email: [email protected]