Tid: 22/10/2015 13:00 til 22/10/2015 16:00

Sted: Salen, Rysensteensgade 3, Vesterbro, København

Arrangør: N/A

Globalt Fokus årsmøde i spareknivens tegn

Årets generalforsamling falder på et tidspunkt, da u-landsforeningerne kæmper for de helt grundlæggende rammer for deres arbejde – og imod Venstre-regeringens store planlagte nedskæring af udviklingsbistanden på finansloven.

Det kommer til at sætte sit præg på generalforsamlingen, hvor man i endnu højere grad end i et “normalt” år, skal drøfte vores fælles situation, og hvordan vi kommer videre med, hvad vi skal prioritere og arbejde med næste år”, som det hedder. 

Generalforsamlingen er Globalt Fokus’ øverste myndighed. Her fastlægger medlemmerne de overordnede organisatoriske og strategiske rammer for det arbejde, som platformen vil fokusere på.

Her beslutter medlemmerne også de politiske og strategiske rammer for faglige og politiske indsatser, herunder de overordnede arbejdsplaner for de fire fora.

Alle danske NGOer, der kan tilslutte sig Globalt Fokus’ formål, og som har udviklings-, miljø- og humanitære aktiviteter, herunder u-landsoplysning, som et kerneområde, kan deltage i generalforsamlingen, men kun betalende medlemmer har stemmeret.

Bilag, forslag til dagsorden, vedtægter og tilmeldingsformular på 

http://globaltfokus.dk/arrangementer/icalrepeat.detail/2015/10/22/1511/2…

Om Globalt Fokus

Globalt Fokus er platform for danske foreninger og folkelige organisationer, der er engageret i internationale udviklings-, miljø- og humanitære aktiviteter.

80 organisationer, der hver for sig er engageret i emnekredsen, samarbejder i Globalt Fokus om at nå dette mål, bl.a. ved fælles faglig udvikling, fælles fokus på internationale dagsordener, fælles interessevaretagelse og fælles aktiviteter.

Globalt Fokus er en del af Concord Europe, som har sekretariater i hele Europa, der arbejder for at øge sammenhængen mellem EU’s politiske holdninger overfor u-landene.

Målet er at opnå en mere retfærdig og effektiv udviklingspolitik, der samtidig fremmer aktiv deltagelse fra NGOerne i u-landsvirket – ikke kun i Europa, men også i udviklingslandene. Samlet repræsenterer Concord Europe 1.800 NGOer.

Efter en længere sammenlægningsproces blev NGO Forum og Concord Danmark lagt sammen ved en stiftende generalforsamling d. 27. maj 2014. Den nye forening fik navnet Globalt Fokus – Folkelige Organisationers Udviklingssamarbejde.

Platformen viderefører arbejdet fra de to hidtidige platforme og fortsætter det tætte samarbejde med miljøsamvirket 92-Gruppen.

HUSK at du indtil videre kan se hele månedsoversigten over arrangementer på http://u-landsnyt.dk/kalender