Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Høring på Christiansborg om den globale dagsorden mod 2030

TID: Torsdag d. 26. november kl. 09.30 – 12.30

STED: Landstingssalen på Christiansborg, København K

Under høringen vil der være oplæg om de 17 nye verdensmål, målestokken for at nå dem og betydningen for Danmark og dansk bistand.

TID: Torsdag d. 26. november kl. 09.30 – 12.30

STED: Landstingssalen på Christiansborg, København K

Under høringen vil der være oplæg om de 17 nye verdensmål, målestokken for at nå dem og betydningen for Danmark og dansk bistand.

Blandt oplægsholderne er seniorforsker Lars Engberg-Pedersen, DIIS, generalsekretær Vagn Berthelsen i IBIS og Lars Udsholt, formand for NGO-platformen Globalt Fokus.

De 17 nye verdensmål

Høringen i Landstingssalen henter baggrund i, at FN har vedtaget nye bæredygtige udviklingsmål for hele verden, de såkaldte SDG’ere.

Målene har været undervejs i nogle år, og i begyndelsen af august i år blev de 193 lande i FN enige om 17 nye verdensmål og 169 delmål.

Se en oversigt over dem på

http://globalnyt.dk/content/de-17-verdensmaal-en-oversigt

Målene blev formelt godkendt den 25.-27. september i New York. De nye mål skal erstatte de nuværende otte udviklingsmål (MDG’erne) vedtaget af FN i 2000, som løber frem til udgangen af 2015.

Den nye dagsorden for den globale udvikling kommer til at gælde de næste 15 år.

Formålet med høringen er at belyse og debattere de nye verdensmål og virkeliggørelsen af dem. Med høringen ønskes skabt mulighed for en god debat om FN’s verdensmål i en form for ”arbejdende værksted”. 

Foreløbigt PROGRAM:

09.30 Velkomst v. MF Mette Gjerskov (S)

Session 1: FN’s nye verdensmål

09.35 FN’s nye verdensmål – Hvordan endte det, og hvad er næste skridt? v. Camilla Brückner, direktør i UNDP Nordic Office

09.45 De nye FN-mål – Hvordan kan de måles? v. Jørgen Elmeskov, rigsstatistiker, Danmarks Statistik

10.05 Spørgsmål og debat

Session 2: De nye FN-mål og betydningen for Danmarks udviklingspolitik

10.30 FN-målene og dansk udviklingspolitik – hvordan kan en handlingsplan se ud? v. Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker, DIIS

10.40 Hvordan kan de nye FN-mål løse globale udfordringer, og hvad skal Danmark gøre? v. Vagn Berthelsen, generalsekretær, IBIS

10.50 Spørgsmål og debat

11.10 Pause

Session 3: De nye FN-mål og betydningen for Danmark nationalt

11.35 FN-verdensmålene og danske virksomheders globale muligheder v. Thomas Bustrup, direktør, Dansk Industri

11.45 Hvordan kan en national handlingsplan se ud? v. Lars Udsholt, forperson, Globalt Fokus (10 min.)
og v. Jonas Christoffersen, direktør, Institut for Menneskerettigheder (10 min.)

12.05 Spørgsmål og debat

12.25 Afslutning v. Mette Gjerskov

Høringen foregår på dansk.

Tilmelding til høringen er obligatorisk og skal ske senest tirsdag den 24. november.

Ønsker du at tilmelde dig, skal du sende en e-mail med angivelse af navn(e) og organisation til [email protected]  

Vigtigt: Angiv navn på høringen i emnefeltet. Pladserne bliver tildelt efter først til mølle-princippet, og tilmeldingen er derfor ikke gyldig, før du har modtaget en bekræftelse pr. mail.

Høringen vil blive streamet live på www.ft.dk og vises desuden forskudt på Folketingets tv-kanal.

BEMÆRK: Gæster udefra må beregne ekstra tid til registrering i besøgsindgangen på grund af sikkerhedstjek. 

HUSK at du indtil videre kan se hele månedsoversigten over arrangementer på http://u-landsnyt.dk/kalender