Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Koncert: Raïmusikkens ukronede konge Khaled

TID: Fredag den 31. oktober kl. 21-23

STED: Amager Bio, Øresundsvej 6 2300 København S.

BILLETTER: Bestilles på Billetnet

TID: Fredag den 31. oktober kl. 21-23

STED: Amager Bio, Øresundsvej 6 2300 København S.

BILLETTER: Bestilles på Billetnet

Khaled er navnet, han er født i 1960 i Algeriet – raïmusikkens hjemland. Allerede som 10-årig optrådte han på gaden med sit første band Les Cinq Étoiles. Senere avancerede han til bryllupssanger. I dag gør han sig bemærket på den globale musikscene som kongen af raï.

Sidste gang overraskede Khaled publikum med at synge “Aicha” sammen med Outlandish, hvilket nærmest fik taget til at lette på Vega. Der er igen i år lagt op til et brag af en koncert, når Khaled indtager scenen i Amager Bio.

Raï

Raï er betegnelsen for en stilart inden for Vestalgerisk popmusik. Genren er karakteriseret ved ofte at have enkle og kontroversielle tekster, der kredser om forbudte emner og situationer såsom sex, alkohol og kærlighedens vilkår for en kriseramt algerisk ungdom.

Oprindeligt havde raï en akustisk lyd skabt af bl.a. rørfløjter (qasaba) og håndtrommer (gallal), men i løbet af 80’erne gennemgik genren en omvæltende modernisering. Det var især den visionære producer Rachid Baba Ahmed, der ved at inkorporere vestlige elektrisk forstærkede instrumenter (fx bas og synthesizere) transformerede lyden af raï.

Ahmed arbejdede med en ny generation af sangere heriblandt Khaled. Sammen gav de raïmusikken en mere poppet lyd. Syntesen af algerisk musiktradition og vestlig pop fik markedet til at reagere, og på rekordtid blev Khaled forvandlet til et glitrende popidol i Algeriet.

Verdensomspændende popidol

Khaleds karriere tog en international drejning, da han forlod sit hjemland og flyttede til Frankrig. Her udsendte han i 1991 albummet “Khaled”, som gav ham stjernestatus i landet og blandt nordafrikanske emigranter kloden rundt.

Siden har Khaleds publikum og anerkendelse på den internationale musikscene vokset sig endnu større i takt med en stigende interesse for etnisk musik på de vesteuropæiske plademarkeder. I dag er hans smørbløde stemme og inciterende rytme ikke til at komme uden om. Kongen af raï er naglet fast som en lysende stjerne på såvel den arabiske som den vestlige nattehimmel.  

 I 2012 udgav han albummet C’est la vie. Det markerer hans første store samarbejde med producer RedOne. Titelnummeret “C’est la vie” var en succesfuld single på de franske Singles chart . Hvor de lå nr.1 længe. Der er samarbejde på albummet af Pitbull, Mazagan og Marwan.

Facebook event