Tid: 10/09/2015 19:00 til 10/09/2015 19:00

Sted: Rejsecafeen og -boghandelen Tranqebar, Borgergade 14 (hjørnet af Landgreven), Kbn K.

Arrangør: N/A

Kunsten at overleve en pakistansk svigermor

Entré: 50 kr.

Gratis med medlemskort

Kristina Aamand er et omvandrende kultursammenstød: dansk mor, palæstinensisk far, kristent døbt og muslimsk opdraget. Hun er gift med en mand med pakistanske rødder og sammen har de fem børn.

Det er et succesfuldt interkulturelt ægteskab. Parret udgiver en bog sammen, debatterer og holder foredrag om integration, bor i designtegnet bofællesskab og har VIP-venner.

Men da Kristina Aamand fylder 40, rammes hun af nagende tvivl. For passer hun overhovedet ind i en pakistansk svigerfamilie? Og er det muligt at leve sammen på tværs af kulturer uden at miste sig selv?

Når frie danske normer møder svigermors traditioner, er det så ikke dynamit dømt til at eksplodere?

Det er nogle af de spørgsmål, hun stiller og besvarer i sin nye erindrings- og debatbog, “På tværs. Kunsten at overleve en pakistansk svigermor”.

HUSK at du indtil videre kan se hele månedsoversigten over arrangementer på http://u-landsnyt.dk/kalender