Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Lær at bruge video som redskab for dialog og kommunikation

TID: Lørdag d. 28. februar kl. 10 til 18 og søndag d. 1. marts kl. 9 til 16 

STED: Vartov, Farvergade 27 (bag Rådhuset), 1463 Kbn K

Kurset har ledige pladser. Klik for tilmelding på

http://www.cisu.dk/Default.aspx?ID=28072#3760 – se under Kommunikation og Oplysning

Arrangør: NGO-platformen Civilsamfund i Udvikling (CISU) 

TID: Lørdag d. 28. februar kl. 10 til 18 og søndag d. 1. marts kl. 9 til 16 

STED: Vartov, Farvergade 27 (bag Rådhuset), 1463 Kbn K

Kurset har ledige pladser. Klik for tilmelding på

http://www.cisu.dk/Default.aspx?ID=28072#3760 – se under Kommunikation og Oplysning

Arrangør: NGO-platformen Civilsamfund i Udvikling (CISU) 

Kommunikation og oplysning | Kursusnr. 377

Målgruppe

Weekendkursus for alle organisationer, der ønsker at styrke dialog og kommunikation med partnerorganisationer eller grupper internt i organisationen. Kurset henvender sig særligt til dig, der som frivillig eller ansat, arbejder i direkte kontakt med partnerorganisationer. 

OBS: Intet forudgående kendskab til videoproduktion er nødvendigt. Du må gerne medbringe en tablet og/eller en computer, hvis du har en. Ikke alle behøver medbringe, men vi skal bruge nogle stykker.

Formål

Udgangspunktet for weekendkurset er, at alle kan lære at bruge video som dialog- og kommunikationsredskab. 

Deltagerne kommer hjem med konkrete færdigheder i brug af digital video og forståelse for, hvordan video kan anvendes på en mere deltagende måde som metode til at styrke samarbejde og læring mellem organisationer og deres partnere og bagland.

Indhold

Deltagende eller participatorisk video er endnu et redskab på paletten, der kan styrke kommunikationen mellem den danske organisation og partnerorganisationer.

Grundlæggende for deltagende video er, at deltagerne overtager initiativ og ansvar for hele videoprocessen, inklusiv kamerahåndtering.

Video behøver ikke kun tænkes som slutprodukter. At lave video udgør i lige så høj grad et vigtigt led i en læringsproces og et samarbejde, hvori gruppen analyserer, debatterer og reflekterer over deres egen situation.

Deltagende video kan dermed styrke samarbejdet omkring og forståelse for udviklingsprojekter, men kan også kaste stærke videoprodukter af sig, som deltagerne kan anvende i deres eget lokalområde i feks. advocacy og vidensdeling, og på den danske organisations kommunikationsplatforme.

Via deltagende video kan partnerorganisationer selv få en stærkere stemme i både den interne og eksterne kommunikation i partnerskabet og selv være med til at fortælle egne historier om forandring, hvilket kan være af stor værdi i monitorering og evaluerings forløb. 

Over to dage vil kursisterne gennem gruppearbejde, små sjove øvelser og fælles feedback opnå basale videofærdigheder. Kursisterne vil samtidig udvikle forståelse for video som dialogredskab samt deres kapacitet til at træne andre i at lave video.

Kurset vil have særligt fokus på, hvilke udfordringer og muligheder, der er ved at bruge video som redskab i sammenhænge, hvor video tidligere ikke har været meget brugt. 

Ved kursets afslutning har deltagerne opnået indsigt i og prøvet kræfter med kollektivt at lave og bruge video som dialogredskab, i at træne andre i at lave video helt fra bunden af, og fået idéer og færdigheder til at anvende digital video som participatorisk metode i eget arbejde.

Minimum 10 deltagere for at kurset gennemføres.

Kurset faciliteres af Nick Quist Nathaniels og Kira Petersen

Nick Quist Nathaniels er uddannet biolog og freelance konsulent. Han har en professionel interesse i kommunikation og læring.

Udover at have engageret sig i mange år med praktisk projektledelse, har han udarbejdet og gennemført adskillige Deltagende Video (Participatory Video) workshops og forløb sammen med an række samarbejdspartnere i blandt andet Ghana, Tanzania, Benin, Kenya og Danmark.

Kira Petersen er Kandidat i International Development. Hun har 6 års praktisk erfaring med bl.a monitoring og evaluering af EU støttede projekter i Afrika, projektledelse og afholdelse af workshops i Rwanda samt fundraiser for internationale midler i Danmark.

Hun har stærk interesse for kommunikation om udviklingsarbejde for at styrke lokalsamfund og hun er derfor for nylig begyndt som co-facilitator på Deltagende (Participatory) Video workshops.

Yderligere oplysninger hos:

Sofie Schousboe, projektleder

tlf. 86 12 03 42 og mobil 30 24 61 03

E–mail: [email protected] og web: www.cisu.dk