Tid: 13/01/2016 19:00 til 13/01/2016 21:00

Sted: Rejse- og bogcafeen Tranquebar, Borgergade 14 (hjørnet af Landgreven), København K

Arrangør: N/A

Mød forfatterinden til “Breve fra en Indiensfarer”

Entré: 50kr.

Gratis med medlemskort

I bogen “Breve fra en Indiensfarer – rejseberetning om tid, bevidsthed og familie” går tidsrejsen tilbage til 6000 år gamle skrifter, kolonitidens paladser, 60´ernes ikoner og blå 80´ere, mens familien samtidig bevæger sig i en bikini- og burkaklædt nutid.

I en virkelighed, hvor close to kan betyde 2, 20, 200 meter fra eller closed, fortæller forfatterinden Iben Claces om tempelfester, tigre og tsunami-alarm; henna-spiraler, tid vs. travlhed og kulturchokket, når vandet (igen) kan drikkes direkte fra hanen.

Gendigtede myter og universets internet kædes sammen med mindre, men dog ikke uvæsentlige detaljer: en brækket næse, et kærkomment tyveri; koralrev i børnehøjde og junglesafari med jasminduft.