Når Kina og Indien sidder med om det runde bord

Hvilke konsekvenser har det, at nye stormagter søger alliancepartnere i andre udviklingslande? Vil afrikanske lande f.eks. få mere indflydelse, når de ikke i samme grad er bundet til vestlige samarbejdspartnere?

Debatmødet foregår

Tid: Torsdag den 4. november, kl. 18 -20

Sted: Mellemfolkeligt Samvirke, Møderiet (1.sal), Fælledvej 12 (sideg. til Nørrebrogade), Nørrebro Kbn

Hvilke konsekvenser har det, at nye stormagter søger alliancepartnere i andre udviklingslande? Vil afrikanske lande f.eks. få mere indflydelse, når de ikke i samme grad er bundet til vestlige samarbejdspartnere?

Debatmødet foregår

Tid: Torsdag den 4. november, kl. 18 -20

Sted: Mellemfolkeligt Samvirke, Møderiet (1.sal), Fælledvej 12 (sideg. til Nørrebrogade), Nørrebro Kbn

Arrangør: Mellemfolkeligt Samvirke

Til at sætte gang i en god debat har vi inviteret et kompetent debatpanel bestående af:

* Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)
* Morten Ougaard, forsker i global governance på CBS (Handelshøjskolen i Kbn)
* Trine Pertou Mach, forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke,

Alle er velkomne, så vi glæder os til at se jer!!

Siden Sovjetunionens fald i 1991 har vi set en opløsning af de geopolitiske magtstrukturer, der herskede under den kolde krig. Den såkaldte bipolaritet er blevet opløst af nye fremstormende markeder som Kina, Indien, Brasilien og Rusland (BRIC landene), der alle har vist stort vækstpotentiale og søger indflydelse globalt.

Kina specielt har været meget aktiv på det afrikanske kontinent, hvilket har betydet, at samhandlen mellem Afrika og Kina er 10 doblet over de sidste 10 år. Kina tilbyder et klart alternativ til den vestlige tilgang til udvikling, hvilket giver større politisk rum for afrikanske lande.

Denne udvikling har stor betydning for magtfordelingen i og legitimiteten af internationale institutioner og den måde, vi tænker global governance på. Det blev for alvor slået fast under COP15 (klimatopmødet) i København i december 2009, da det gik op for verden, at man ikke kan lave aftaler uden at høre Kina og Indien ved forhandlingsbordet.

De internationale institutioner er under pres. WTO (Verdenshandelsorganisa-tionen) er i skrivende stund død, FN er presset, G8 er blevet til G20 og Verdensbanken kæmper med at finde fodfæste.

Hvad er betydningen af at nye stormagter som Kina, Indien og Brasilien søgeralliance partnere i andre udviklingslande?

Hvordan påvirker u-landenes muligheder for alternative samarbejdspartere legitimiteten af internationale institutioner, der har presset på for neo-liberal strukturtilpasning og god regeringsførelse? Kan verdens fattigste lande drage nytte af denne nye magtfordeling?

Yderligere oplysninger hos:
Line Bjerregaard, Mellemfolkeligt Samvirke
E-mail: [email protected]