Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Offentligt debatmøde om Israel og Palæstina

TID: Mandag d. 30. september kl. 17.00–19.30

STED: Medborgerhuset, Danasvej 30B, 1910 Frederiksberg C.

Fredsforhandlingerne anno 2013: Vil det lykkes denne gang? Er der en ny situation? Hvad kan vi gøre?

Lone Loklindt (Rad.), Christian Juhl (El.) debatterer og vurderer på baggrund af to oplæg:

TID: Mandag d. 30. september kl. 17.00–19.30

STED: Medborgerhuset, Danasvej 30B, 1910 Frederiksberg C.

Fredsforhandlingerne anno 2013: Vil det lykkes denne gang? Er der en ny situation? Hvad kan vi gøre?

Lone Loklindt (Rad.), Christian Juhl (El.) debatterer og vurderer på baggrund af to oplæg:
Osloaftalen og dens konsekvenser. Var den et fremskridt? v. Bjørg Njaa fra Seniorgruppen for Palæstina, Norsk Folkehjælp.
Er Israel forandret? Er Palæstina? Hvordan er styrkeforholdet? v. Bodil Heinø, Human Rights March.

Nogle af omdrejningspunkterne vil være:

Big Business
En kreds fra toppen af Israels forretningsverden mødtes i maj med Israels premierminister Nethanyahu, for at fortælle ham, at stilstanden i fredsprocessen vil være yderst skadelig for Israels økonomi og sætte Israels fremtid på spil. Forretningsfolkene var bekymrede over de signaler, de modtog fra den internationale forretningsverden. En af forretningsmændene sagde til dagbladet Haaretz, at de manglende fremskridt for en tostats-løsning vil sende Israel ud på en glidebane imod en binational stat, som hverken vil være jødisk eller demokratisk. At det vil forhindre udenlandske investeringer, og at ingen vil købe noget fra sådan en stat. Netanyahu lovede at støtte deres ønsker.

Osloaftalerne
Da Oslo-aftalerne blev indgået i 1993, var der forhåbninger om, at der nu var indledt en proces, som ville føre til en fredelig afgørelse. Meget er forandret siden, i Verden, i Mellemøsten og i Palæstina og i Israel. Spørgsmålet er om aftalen har svækket eller styrker mulighederne for en forhandlet fred.

Folkeret og internationalt pres
Kan en ny forhandlingsrunde bringe Palæstina-Israel nærmere en tilstand, hvor folkeretten gælder? EU har skærpet tonen over for Israel og vedtaget restriktioner, som skal træde i kraft i 2014. EU vil dermed understrege Israels folkeretlige forpligtelser. USA forsøger at få EU til at opgive disse indgreb mens EU får støtte fra en lang række israelske notabiliteter og fra en række tidligere EU-politikere, der giver udtryk for, at EU skal holde fast.

Arrangør: Human Rights March – Kvinder i Dialog – Israel Palæstina Danmark
Kontakt: [email protected] – 2685 3331 – www.humanrightsmarch.dk