Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Offentligt møde hos SF: Valg i Bolivia – nye politiske dagsordener?

TID: Mandag den 27. oktober kl. 17-19 

STED: SF’s gruppeværelse på Christiansborg, København K.

TILMELDING: Skal ske senest d. 21.oktober til [email protected]

TID: Mandag den 27. oktober kl. 17-19 

STED: SF’s gruppeværelse på Christiansborg, København K.

TILMELDING: Skal ske senest d. 21.oktober til [email protected]

Den 12. oktober 2014 går bolivianerne til stemmeurnerne for at vælge præsident, vicepræsident og i alt 166 medlemmer til parlamentets to kamre. Udover socialistpartiet MAS, der har haft regeringsmagten siden 2006, er der opstillet 5 nye partier. 

Ingen af dem ser ud til at kunne udfordre Evo Morales fra MAS, der forventes at blive genvalgt med over 50 % opbakning og dermed kunne fortsætte en tredje periode som præsident. 

Økonomisk er prognoserne for Bolivias udvikling lovende – der er vækst, overskud på offentlige finanser takket være indkomsterne fra øget skat på naturressourcer, gang i investeringer og fattigdommen er reduceret med over 10 procentpoint de sidste 5 år. Et solidt fundament for de store udviklingsmæssige udfordringer landet står overfor.

Men kan vækst og investeringer fastholdes? Kan der skabes vækst i arbejdskraft intensive sektorer så der sikres varig beskæftigelse og yderligere reduktion af fattigdommen? 

Hvad kan og vil MAS og præsident Evo Morales opnå de næste 5 år? Og hvilke betingelser har demokratiet med så magtfuldt et parti i spidsen?

SF har de sidste 5 år haft et samarbejde med MAS og de sidste 2½ år et demokratifremmende samarbejdsprojekt med finansiering fra DIPD. SF inviterer derfor til offentligt møde om valgresultaterne og åbner op for debat om perspektiverne for den fortsatte demokratiske og økonomiske udvikling i Bolivia. 

Trine Pertou Mach (MF, udviklingsordfører fra SF) vil styre ordet og der vil være indlæg fra: 

  • Leonida Zurita, næstformand i MAS – MAS-partiets politiske målsætninger for den næste regeringsperiode (deltager fra La Paz via videolink) 
  • Ole Thonke, Danmarks ambassadør i Bolivia – Status på det politiske og økonomiske fremskridt i Bolivia (deltager fra La Paz via videolink) 
  • Carla Ledezma, Bolivias ambassadør i Danmark – Det politiske landskab i Bolivia efter valget 
  • Carlos Salas Lind, Lektor i Latin Amerikansk politik, CSS – Perspektiver for venstrefløjen i Latinamerika 
  • Marianne Victor Hansen, Bolivia-analytiker – De politiske og demokratiske udfordringer MAS og oppositionen står overfor 
  • Turid Leirvoll, Landssekretær i SF – SF’s samarbejde med MAS, muligheder og foreløbige resultater