Tid: 25/05/2023 19:30 til 25/05/2023 20:00

Sted: Louisiana Museum, Gammel Strandvej 13, 3050 Humlebæk

Arrangør: Louisiana Literature

Oplev Mohamed Mbougar Sarr på Louisiana

Mød den senegalesiske forfatter, Mohamed Mbougar Sarr, der har skabt sensation i Frankrig efter han modtog den franske Goncourt-prisen, landets fornemmeste litterære hæder, bare 32 år gammel, for romanen ‘Menneskets dybeste erindring’.

‘Menneskets dybeste erindring’ er en dybdegående litterær dannelsesrejse, der undersøger, hvad der hændte en fiktiv forfatter T. C Elimane, der i 1938 først blev hyldet som et litterært geni, men siden forsvandt efter en ophedet debat om plagiatanklager. Selv om Menneskets dybeste erindring borer ned i en smertefuld fortid, er bogen fortalt med humor, vid og overskud og rummer et væld af referencer til Homer, Roberto Bolano og James Joyce.

Menneskets dybeste erindring er netop udkommet på dansk på Gads Forlag i oversættelse af Niels Lyngsø.

Mbougar Sarr interviewes af Lotte Folke Kaarsholm, debatredaktør på Politiken. Samtalen foregår på engelsk.

PRIS: Kr. 20 (inkl. gebyr). Bemærk, billetten er ikke inklusiv entré til museet.
Billet bestilles her.