Tid: 21/04/2024 16:30 til 21/04/2024 18:30

Sted: Øst for Paradis, Paradisgade 9C, 8000 Aarhus C

Arrangør: Palæstina Film Festival og Øst for Paradis

Palæstina Film Festival – Naila and the Uprising (Aarhus)

Palæstina Film Festival præsenterer dokumentaren Naila and the Uprising.

Filmen fortæller historien om Naila Ayesh, som var med til at starte den første ikke voldelige mobilisering i Palæstinas historie. I 1987 bor hun i Gaza, da et landsdækkende palæstinensisk oprør bryder ud. Hendes mand Jamal Zakout er blevet deporteret pga. sin modstand mod besættelsen.

Naila må vælge mellem kærlighed, familie og frihed. Uden frygt omfavner hun det hele, og hun slutter sig til et hemmeligt netværk af kvinder, der kæmper for palæstinensisk ret til selvbestemmelse. Det var den modstand mod besættelsen, der senere blev kendt som den første intifada.

Arabisk tale – engelske undertekster.

Efter filmen fortæller festivalens gæster og filmens hovedpersoner, Naila Ayesh og Jamal Zakout, om situationen dengang i Gaza og om den nuværende situation på Vestbredden, hvor de bor i dag.