Tid: 25/02/2024 14:00 til 25/02/2024 21:00

Sted: Huset Esbjerg, Finsensgade 1, 6700 Esbjerg.

Arrangør: Palæstinagruppen-Esbjerg, Palæstina Film Festival og Esbjerg Filmværksted

Prisbelønnet film om Gaza vises i Esbjerg

Gaza er for tiden på tragisk vis i centrum i nyheds-strømmen. Men hvordan var livet for beboerne i Gaza før de nuværende krigshandlinger drastisk ændrede deres situation?
Det kan man blive meget klogere på ved et arrangement, som Palæstinagruppen-Esbjerg, Palæstina Film Festival og Esbjerg Filmværksted er gået sammen om.
Ved tre forestillinger, søndag d. 25.2. kl. 14.00, 16.30 og 19.00, vises den prisbelønnede dokumentarfilm: Gaza – vi vil bare leve.
Filmen er fra 2019, og den har vundet flere internationale priser. Den er en øjenåbnende film om, hvordan det er at leve i murbrokkerne af evig krigstilstand og blokade og samtidig drømme om frihed. Den er instrueret af Garry Keane og Andrew McConnell, med arabisk tale og engelske undertekster.
Efter filmen fortæller en herboende Palæstinenser om den aktuelle situation for hans familie i Gaza. Det foregår på dansk.
Billetpris 50 kr. – købes hos billetto.dk eller ved indgangen.
Mellem forestillingerne kan der købes kaffe, te, kage mv. i cafeen.