Tid: 22/02/2023 20:00 til 22/02/2023 22:47

Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, Kbh K

Arrangør: DIIS og Cinemateket

Secret Friend / Brasilien (Docs & Talks)

Introduktion og efterfølgende debat med seniorforsker ved DIIS Marie Kolling og ph.d.-studerende Isabela Vianna Pinho.

Marie Kolling har udført langvarige feltstudier i Brasilien, hvor hun er også tilknyttet Federal University of Bahia. Hun skriver om aktuelle anliggender og politik i Brasilien.
Isabela Vianna Pinho er selv fra Brasilien og forsker konflikter, illegale markeder, kriminelle grupperinger og infrastruktur i Brasilien.

Oplæg og debat foregår på engelsk og varer i alt 45 minutter.
Billetbestilling på tlf. 33 74 34 12 eller https://www.dfi.dk/…/filmserier/serie/docs-talks-2023

————————————
OM FILMEN
————————————
SECRET FRIEND
Instruktør: Maria Augusta Ramos

Det er intet mindre end en af de mest betændte politiske skandalesager i Brasiliens nyere historie, som Maria Augusta Ramos går efter i sømmene i sin dokumentarfilm om retsforfølgelsen af Jair Bolsonaros politiske modstander nummer ét, Luiz Inácio Lula da Silva – bedre kendt som ’Lula’.

I 2017 blev den forhenværende præsident idømt ni og et halvt års fængsel for hvidvaskning og korruption. Men var dommen i virkeligheden et udtryk for ideologisk forfølgelse? Sådan lyder det i hvert fald fra fire journalister, der sår tvivl om undersøgelsesdommerens, Sergio Moros, upartiskhed.

Da Moro to år senere bliver udnævnt til justitsminister i Bolsonaros nye regering, bekræfter det kun deres mistanke. Og de optrevler snart et netværk af skurkagtige håndlangere, der udveksler sms’er om, hvordan de får højt placerede politiske opponenter ned med nakken ad lovens vej. Det ender med, at Lula bliver løsladt fra fængslet og dommen omgjort af højesteret.

I dag sidder Lula endnu en gang på præsidentposten i landet efter en opslidende valgkamp mod Bolsonaro, der vækker mindelser om den mellem Biden og Trump i 2020 – ikke mindst fordi Bolsonaro ikke entydigt ville godkende valgresultatet.

Der er mange tråde at holde styr på i ’Secret Friend’, men Ramos styrer os med udpræget sans for det store billede sikkert igennem de seneste par års politiske spændinger i et af verdens største demokratier og understreger, hvor galt det kan gå, når lovgivningen bliver et politisk våben.

Brasilien, Tyskland, Holland 2022
DCP
122 min.
Engelske undertekster. Tilladt for børn over 15 år
Medvirkende ikke anført

————————————
PRAKTISK INFORMATION
————————————
Secret Friend / Brasilien (Docs & Talks)
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, Kbh K
Tid: Onsdag den 22. februar kl. 20.00

Billetpris: 100 kr., dog 70 kr. for Cinematekets medlemmer
Billetbestilling på tlf. 33 74 34 12 eller https://www.dfi.dk/…/filmserier/serie/docs-talks-2023

Cinemateket overholder myndighedernes corona-anbefalinger. Praktisk information inkl. om refusion af købte billetter: https://www.dfi.dk/cin…/cinematekets-corona-forholdsregler.

Læs mere om Cinemateket og medlemsfordele på: https://www.dfi.dk/cinemateket/medlemmer