Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Seminar om at komme ud i verden som volontør

Dansk Missionsråd og Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMRU) vil gerne sætte fokus på, hvordan volontørarbejdet udføres professionelt og bæredygtigt og inviterer derfor til seminaret “Bæredygtigt volontørarbejde” 

TID: Onsdag den 17. juni kl. 13.00 til 15.30

STED: Diakonhøjskolen, Lyseng Allé 15, Højbjerg, Århus. 

Dansk Missionsråd og Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMRU) vil gerne sætte fokus på, hvordan volontørarbejdet udføres professionelt og bæredygtigt og inviterer derfor til seminaret “Bæredygtigt volontørarbejde” 

TID: Onsdag den 17. juni kl. 13.00 til 15.30

STED: Diakonhøjskolen, Lyseng Allé 15, Højbjerg, Århus. 

Det er gratis at deltage i seminaret, som er åbent for alle interesserede

Dog TILMELDING til Maria N. Hastrup senest mandag den 15. juni. 

Det sker på e-mail: [email protected]

Program

13.00: Velkomst

13.15-14.30: Fire oplæg om volontørarbejde

* New Standards in Short Term Missions – Videooplæg v. Dr. Kurt Alan Ver Beek

Dr. Kurt Alan Ver Beek er oprindeligt fra USA, men har boet i Honduras de sidste 25 år. Han har i mange år forsket i troens betydning for udviklingsarbejdet og har i forbindelse med Ny Mission XX skrevet artiklen ’Looking for new standards in Short Term Missions’.  

* En dansker i verden v. Lars Udsholt, Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling

Sekretariatsleder Lars Udsholt sætter volontørernes rolle udviklingsprojekter på spidsen. Gør det en forskel at have en dansk frivillig tilknyttet et projekt i Syd? Og er det ordentligt udviklingsarbejdet?

* Det betyder et volontørophold v. Anders Overgaard, hjemvendt volontør og Kirsten Bitsch, volontørkoordinator i Israelsmissionens Unge

Anders og Kirsten vil ud fra egne erfaringer fortælle om, hvordan unge udvikler sig og forandres i deres møde med et andet land – både i forhold til deres syn på verden og i forhold til egen tro, meninger og perspektiver på tilværelsen.

* Bæredygtigt volontørarbejde v. Arne Kristensen, Viva og Benjamin Kobborg, Afrika InTouch

Arne Kristensen og Benjamin Kobborg har begge arbejdet professionelt med volontørudsendelser i mange år. De vil dele ud af deres erfaringer og fortælle om deres tanker for bæredygtigt volontørarbejde. 

14.30: Lancering af “Ny Mission” om volontørarbejdet v. generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen

Det nyeste nummer af Ny Mission sætter fokus på volontørarbejdet. Mange af Dansk Missionsråds medlemsorganisationer sender volontører ud i kortere eller længere perioder og det har derfor været et ønske at opkvalificere dem. Ny Mission udgives af Dansk Missionsråd. 

14.45: Præsentation af ny folder om bæredygtigt volontørarbejde v. Benjamin Kobborg

Baggrunden for udviklingen af “volontørhjulet” er ønsket om at skabe et let tilgængeligt redskab til brug for alle interessenter i volontørarbejde.

I en ny folder præsenteres arbejdet med volontørhjulet og hvordan det kan bruges til at skabe bæredygtigt volontørarbejde. 

15.00: Networking

HUSK at du indtil videre kan se hele månedsoversigten over arrangementer på http://u-landsnyt.dk/kalender