Tid: 09/12/2015 16:30 til 09/12/2015 18:30

Sted: ADDAs lokaler, Nørrebrogade 52 C, 2. tv, Nørrebro, København

Arrangør: N/A

Seminar om resultaterne af landbrugsprojekt i Vietnam

Arrangør: ADDA- Agricultural Development Denmark Asia

ADDA inviterer alle interesserede til et seminar, hvor vi vil fortælle om resultaterne af vores projekt om styrkelse af bondegrupper blandt etniske minoriteter i det nordlige Vietnam.

Man kan høre om ADDAs virke og arbejdsmetoder og stille spørgsmål. Derefter er der vietnamesiske sandwich samt mulighed for at netværke og udveksle erfaringer.

Projektet bygger på et tidligere ADDA projekt, hvor lokale bønder blev trænet i enten majs- eller grøntsagsproduktion, som resulterede i et styrket udbytte og en øget indkomst for bønderne.

Bagefter valgte flere bønder at etablere sig i grupper, som dette projekt fokuserer på at styrke.

Formålet med gruppedannelsen er at styrke dem selv, deres lokalsamfund samt at sætte etniske mindretal højere på den vietnamesiske dagsorden.

Projektet arbejder med i alt 220 bondegrupper, svarende til ca. 5.500 personer.

Blandt oplægsholderne vil være:

* Arafa Khatib, projektkoordinator ADDA Vietnam.

Arafa arbejder til dagligt på ADDAs kontor i Danmark, hvorfra hun koordinerer ADDAs projekter i Vietnam. Hun vil introducere ADDA’s arbejdsmetoder samt give en introduktion til projektet.

* Nguyen Ngoc Hung, National Manager ADDA Vietnam.

Hung, som til dagligt arbejder for ADDA i Vietnam, vil give hands-on fortællinger om arbejdet med de lokale bønder samt de resultater, bønderne direkte får gavn af.

Denne del vil foregå på engelsk.

Yderligere oplysninger hos:

E-mail: [email protected] 

HUSK at du indtil videre kan se hele månedsoversigten over arrangementer på http://u-landsnyt.dk/kalender