Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Steen Rasmussen Quartet feat. Leo Minax: Danmarks bedste brasiljazz ensemble

TID: Tirsdag den 8. juli kl. 19-21

STED: Tranquebar, Borgergade 14, 1300 København K.

BILLETTER: Billetforsalg i butikken. Reservation imod forudindbetaling på 33125512. Pris: 175 kr. 

Pianisten Steen Rasmussen er en mand der for det meste arbejder bag kulisserne. Han er en meget anvendt studiemusiker, laver bl.a. musik til fjernsyn og er fast pianist for Maria Carmen Koppel, Søs Fenger, Lis Sørensen og Danseorkestret. Han har været kapelmester på musicals og har haft omfattende turnevirksomhed i udlandet.

Steen’s eget  hjertebarn er hans brasiliansk orienterede ensemble: Steen Rasmussen Quartet som uden tvivl også er danmarks bedste bud på musik i denne genre.

Ensemblet har udgivet flere meget roste udgivelser med forskellige sangere, bl.a. cd’en “Amanha, I Morron, Tomorrow, ” med den fremragende svenske sangerinde Josefine Cronholm, den brasiliansk indspillede “Em Sao Paulo” med Marcia Lopes og Fabio Cadore.

Det nyeste samarbejde med Leo Minax har resulteret i cd’en “Lo Mejor de Cada Casa”, der blev nomineret ved Danish Music Awards til en Jazz Grammy som årets særudgivelse 2013.  Det er denne konstellation der giver koncert på Tranquebar under Jazzfestivalen.

Leo Minax (br): vokal og guitar, Steen Rasmussen: piano, Fredrik Damsgaard: bas, Jacob Andersen: percussion, Jonas Johansen: trommer

Læs mere her.