Tid: 30/05/2015 14:00 til 30/05/2015 14:00

Sted: Alis Wonderland, Christiania, Christianshavn, Amager København

Arrangør: N/A

Støttefest for festival i Jordan

ALIS x MEKTOUB præsenterer PEACE & BEATS IN THE MIDDLE EAST fra København til Amman

Støttefest til fordel for den første Urbane Festival i Jordan. Der bydes på DJ’s som Ras Money (Raske Penge), DJ Cars10, Phase5, Cohnny Jazz, Dj Schack, JV, Emma Blake (Apeiron Crew) + surprise gæster

Gratis adgang. Foreslået donation: Fra 20 kr. og opefter

Der er også oldschool Tombola med limited edition priser fra Den Sorte Skole, Alis & Run For Cover samt mulighed for at byde på unika kunst fra anerkendte kunstnere.

Alt overskud går ubeskåret til at producere festivalen ‘The Word is Yours’.

Hip-Hop festivalen i Jordan

Sidste år byggede ALIS sammen med skaters fra hele verden Jordans første community-skatepark, 7hills.

I år slår de hovederne og hænderne sammen med Mektoub for at skabe den første urbane Hip Hop festival og flyver kunstnere ind fra Syrien, Libanon, Palæstina, Tunesien, Marokko og resten af regionen.

Hensigten er at skabe en platform for både lokale og regionale kunstnere til at udtrykke derees holdninger via kunst, og muliggøre collabos med andre kunstnere, samt opkvalificering og inspiration til, hvordan man kan opbygge og styrke de kreative industrier i Mellemøsten for uafhængige kunstnere.

Mellemøsten byder på en masse dygtige kunstnere, som på grund af sociale, politiske og religiøse omstændigheder ikke har de samme muligheder for at optræde og arbejde.

Festivalen ‘The Word is Yours’ byder på alt fra artist talks, rooftop dj sets til masterclasses, graff workshops og skate-trick competitions. ALLE workshops og performances er GRATIS og vil have fokus på at inkludere de mest marginaliserede unge, så som Syrisk-Palæstinensiske flygtninge.

Det er første gang, sådan en festival finder sted i Mellemøsten, og derfor håber arrangørerne af støttefesten at samle så meget ind som muligt.

Kom forbi og få en drink, skate, dans, byd på kunst og chill. 

Se også https://www.facebook.com/events/1381737372150594

HUSK at du indtil videre kan se hele månedsoversigten over arrangementer på http://u-landsnyt.dk/kalender