Tid: 02/06/2015 13:00 til 02/06/2015 15:15

Sted: Syddansk Universitet, lokale u150, Campusvej 55, Odense M

Arrangør: N/A

Tiltrædelsesforelæsning om USAs svindende allierede i Europa

I anledning af at lektor Peter Viggo Jakobsen ved Forsvarsakademiet er nyudnævnt deltidsprofessor på Center for War Studies ved Syddansk Universitet, holder han en tiltrædelsesforelæsning.

Gratis adgang og åbent for alle

Forelæsningen vil blive efterfulgt af en paneldebat om trends inden for europæisk sikkerhed.

Deltagere er bl.a. Peter Viggo Jakobsen (deltidsprofessor ved Center for War Studies), Joachim Finkielman (forsvarsrådgiver, NATO) og Theo Farrell (Professor og leder af Departement of War Studies, King’s College, London).

Kan kun regne med danskerne, franskmændene og briterne

I sin tiltrædelsesforelæsning vil Peter Viggo Jakobsen fokusere på den europæiske villighed til at deltage i USA-ledede, eller ønskede, operationer udenfor Europa. 

“Vi er nu nede på tre allierede i Europa, som man kan forvente møder op og kæmper på regulær basis – Danmark, Frankrig og Storbritannien”.

“Norge og Holland dukker måske op på en god dag, men du kan ikke regne med dem mere – de deltog ikke i flyoffensiven mod Libyen i 2011”, gør han bl.a. gældende og lægger til:

“Irak og Afghanistan øgede den generelle uvilje i Europa mod at deltage i sådanne operationer, og nu har præsident Putin givet europæerne en perfekt undskyldning til ikke at udføre lignende operationer igen”.

“Spørgsmålet er derfor nu, hvad mulighederne fremadrettet er for Europa.”

Program

15:00 – 15:50: Tiltrædelsesforelæsning af Peter Viggo Jakobsen (adjunkt, CWS): De tre musketerer – fremtiden for europæiske ekspeditionsoperationer.

16:00 – 17:15: Paneldebat: Trends inden for europæisk sikkerhed, af Peter Viggo  Jakobsen, Joachim Finkielman and Theo Farrell, blandt andre.

Tilmeldng på https://www.facebook.com/events/839422812814854

Alternativt kan man kontakte Peter Viggo Jakobsen på Forsvarsakademiet via tlf. 72 81 70 00

HUSK at du indtil videre kan se hele månedsoversigten over arrangementer på http://u-landsnyt.dk/kalender