Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Udstilling: Tro, håb og overgreb i Latinamerika

Der er en sjælden mulighed for at se nogle af de bedste nutidige, latinamerikanske billedkunstnere på Københavns Rådhus fra d. 25. februar til torsdag d. 5. marts. 

STED: Københavns Rådhus, Rådhushallen  

Hårdt arbejdsliv, social ulighed og manglende rettigheder

Der er en sjælden mulighed for at se nogle af de bedste nutidige, latinamerikanske billedkunstnere på Københavns Rådhus fra d. 25. februar til torsdag d. 5. marts. 

STED: Københavns Rådhus, Rådhushallen  

Hårdt arbejdsliv, social ulighed og manglende rettigheder

Udstillingen ”Tro, håb og overgreb” er sat sammen af billedkunst af høj kvalitet, gribende fotos og fortællinger fra almindelige menneskers barske arbejdsliv i Bolivia, Honduras og Guatemala. 

Ulandssekretariatet, som er fagbevægelsens organisation for bistand til Den 3.Verden, ønsker med udstillingen at give en stemme til mennesker i de tre latinamerikanske lande, som hver dag oplever konsekvenserne af et hårdt arbejdsliv, social ulighed og manglende rettigheder. 

Udstillingen rummer også mange værker fra nogle af de bedste billedkunstnere fra landene. Indignation over den store ulighed i samfundene, længsel efter retfærdighed og anstændigt liv – og vrede mod undertrykkelse og vold er fællestræk i værkerne. 

Kunstnere som Mario Conde fra Bolivia og Paula Nicho Cumes rummer både opråb om social lighed og fastholdelse af kulturel identitet. Flere andre kunstnere fletter kommentarer om aktuelle politiske og sociale forhold ind i deres værker. 

Alle har ret til et anstændigt arbejde. Alle har ret til at kræve sin ret og tale højt om den. Men mange steder bliver den ret knægtet, og det kan være livsfarligt at kæmpe for sine rettigheder. 

Det ved den fagforeningsleder, som blev skudt i ryggen eller arbejderen, der er truet på sit brød, fordi hun insisterer på at tale arbejdsgiveren imod. Ligesom flere af udstillingens kunstnere har levet i eksil i årevis for at undgå myndighedernes repressalier. 

KUNSTNERE: 

Erwin Guillermo, Guillermo Maldonado, Marlov Barrios, Verónica Riedel (Guatemala), Elena M. Garcés de Marcilla, Guiomar Mesa, Max Aruquipa Chambi, Edgar Arandia, Mario Conde Cruz, Vicente Endara, Javier R. Fernandez Paton, Diego Morales Barrera (Bolivia) og Darvin Rodriguez (Honduras). 

FOTOGRAFER: 

Carsten Snejbjerg, Edgar Romero, Lars Bertelsen, Ana Granera og Maiken Lyster Thonke. 

Yderligere oplysninger hos:

Jacob Rosdahl, journalist, Ulandssekretariatet

mobil 21 29 71 34 og e-mail: [email protected]

Mere om arrangøren på http://www.ulandssekretariatet.dk