Den forskning, som årets modtagere af nobelprisen i økonomi står bag, har ”i betydelig grad forbedret vores evne til at bekæmpe global fattigdom”. Sådan lyder det i begrundelsen fra Sveriges Kungliga Vetenskapsakademi, der mandag uddelte den fornemme pris.
De tre prismodtagere er indiske Abhijit Banerjee, franske Esther Duflo – begge fra Massachusetts Institute of Technology – og amerikanske Michael Kremer fra Harvard, som deler prisen på ni millioner svenske kroner (6,2 millioner danske kroner).
De tre forskere hædres for på kun to årtier at have ”forvandlet udviklingsøkonomien til et blomstrende forskningsfelt” med deres ”nye eksperimentelle fremgangsmåde”, lyder det fra priskomitéen.
Store spørgsmål opdeles i mindre
Et af de helt grundlæggende af FN’s 17 verdensmål er spørgsmålet om, hvordan verden kan mindske forskellige former for fattigdom i en række af verdens udviklingslande.
Omkring 700 millioner mennesker, svarende til omkring hvert 11. menneske i verden, lever af ekstremt små indkomster.
Hvert år dør fem millioner børn af sygdomme, som i mange tilfælde ville have været mulige at forebygge eller helbrede med billige behandlinger.
Halvdelen af verdens børn forlader skolen uden at have fået de helt grundlæggende kundskaber i at regne, læse og skrive.
”Årets prismodtagere har udviklet en ny fremgangsmåde til at få pålidelige svar på, hvordan man kan bekæmpe global fattigdom. Kort fortalt handler det om at opdele det store spørgsmål i mindre og mere håndterbare spørgsmål, som for eksempel hvilke specifikke tiltag, der er mest effektive for at forbedre elevers skoleresultater eller børns sundhedstilstand,” lyder det i begrundelsen for at tildele de tre økonomer den prestigefulde pris.
”De har vist, at man normalt kan besvare sådanne mindre og mere veldefinerede spørgsmål ved hjælp af et nøje udformet eksperiment blandt direkte berørte mennesker.”
Hjælp til fem millioner indiske skolebørn
Midt i 1990’erne foretog Michael Kremer og hans kolleger en række eksperimenter og afprøvede forskellige tiltag, der skulle bidrage til at forbedre skoleresultater i det vestlige Kenya.
De tre forskere fortsatte med at arbejde på samme måde i flere andre lande og med andre spørgsmål. Deres eksperimentelle forskningsmetoder er i dag blevet helt dominerende blandt udviklingsøkonomer, skriver priskomitéen.
”Forskningsdokumentationen fra prismodtagerne – og de forskere der fulgte i deres fodspor – har dramatisk forbedret vores evne til at bekæmpe fattigdom i praksis,” skriver komitéen og nævner som eksempel, at fem millioner indiske børn har fået mulighed for at deltage i effektive program med støtteundervisning i skolen.
Nobelprisen i økonomi er ikke en af de traditionelle nobelpriser, der er nævnt i stifteren Alfred Nobels testamente. Den blev indstiftet af Sveriges Riksbank i 1968 i forbindelse med bankens 300 års jubilæum for at ære Alfred Nobels minde. Prisen uddeles af Sveriges Kungliga Vetenskapsakademi.
