Af Michael Kofoed, U-landsnyt.dk
Landet, der måler indbyggeres lykke fremfor BNP, har stærke traditioner og bæredygtige normer, og Danmark kan hjælpe med at forene dette med forskning, ny teknologi og uddannelse.
Bhutan har store udfordringer med udbygning af den private sektor, hvilket bl.a. kræver en udbygning af universitets mange institutter (der er kun få masteruddannelser) og de tekniske skoler, der mangler faglig ekspertise, lederskab og organisation.
Det viste sig, at der både i Bhutan og Danmark er interesse for samarbejde om forskning inden for en lang række områder, bl.a. miljøanalyse og – teknologi, IT og kommunikation, pædagogik, energianalyse og alternative energianlæg, bygningskonstruktion og samfundsudvikling.
De tekniske skoler mangler faglærere inden for bl.a. automobilteknik og VVS (vand, varme og sanitet) samt kleinsmede, pladesmede og industrimalere.
I et forsknings-samarbejde kan Bhutan levere den overordnede samfundsmodel for bæredygtighed – i fuld skala-, og Danmark har erfaringer med en række teknologier, modeller og elementer af bæredygtig udvikling.
Et projektsamarbejde kan starte med udveksling af studerende, gæstelærere og instruktører samt ansøgning om finansiering.
I Danmark tager de studerende deres SU med til udlandet under feltstudier. Via universitetsprojektet bliver store dele af udgifterne i Bhutan dækket, så her er en oplagt chance for enhver, der vil udvikle deres viden i et internationalt udviklingsperspektiv og samtidig opleve et anderledes land med en fantastisk natur og stærke traditioner i en kultur, der er i stærk udvikling.
Et mål for lykke
Bhutan er blevet internationalt kendt for sin 40 år gamle dynamiske og unikke model til styring af samfundet: Gross National Happiness, til daglig kaldet GNH.
Modellen kan beskrive landets tilstand og den enkeltes liv på ni områder: Sundhed, psykisk velvære, uddannelse, kultur, tidsanvendelse, god regeringsførelse, lokalsamfundets udvikling, økologisk diversitet og robusthed samt levestandard. Et repræsentativt udsnit af befolkningen (0,1 %) interviewes hvert andet år om 72 indikatorer vedrørende GNH.
Alle samfundsprojekter vurderes i projekteringsfasen for deres bidrag til GNH, svarende til de udvidede ”vurderinger af virkning for miljøet” herhjemme (VVM). FN nedsatte i 2012 to kommissioner til vurdering af GNH som et muligt nyt internationalt udviklingsparadigme til afløsning af 2015 målene.
Mange ser derfor Bhutan som et samfund, der søger at forene traditioner, bæredygtighed og ny teknologi
Danida-støtte
Danida har ydet bistand til landet siden 1978 og de seneste år fokuseret meget på undervisning og forskning. Hjælpen udfases i 2014, da gennemsnitsindkomsten i Bhutan nu overstiger den internationale fastsatte fattigdomsgrænse.
Forundersøgelsen blev gennemført med håbet om at finde alternative veje for fortsat kapacitetsopbygning af tekniske skoler og de mange institutter og afdelinger ved det kongelige universitet i Bhutan (RUB).
Regeringens store udfordring er at forene landets stærke traditioner og kultur med omverdenens tilbud med nye teknologier og markedskræfter. En af nøglerne til denne udvikling er kapacitetsopbygning af undervisnings og forskningssektoren.
Forundersøgelsen har vist, at der masser af plads i Bhutan til danske forskere og undervisere med interesse for bæredygtig udvikling og luft under vingerne.
Interesserede institutioner og personer bedes kontakte: Michael Koefoed, [email protected], mobil +45 3025 5813.
Ingeniører Uden Grænser har sendt tidligere bestyrelsesmedlem Michael Koefoed til Bhutan for at finde fælles interesser til forsknings- og undervisningssamarbejde mellem universiteter i Bhutan og Danmark. I løbet af tre og en halv uge havde han møder med en række tekniske skoler, universitetsafdelinger, ministerier, og selvstændige forskningsinstitutioner.
