Kashmir i årene efter 1947
Da Indien og Pakistan bliver selvstændige nationer i 1947 er Kashmirs tilhørsforhold uafklaret. Efter den Første Kashmiriske Krig bliver Kashmir delt mellem de to lande.
En klausul fra 1954 giver indisk-kontrollerede Kashmir en særstatus som skal vare, indtil der kan afholdes en folkeafstemning om regionens tilhørsforhold.
Afstemningen finder aldrig sted.
Særstatussen bliver ophævet af den indiske centralregering den 5. august 2019.
Foran den indiske ambassade på Vangehusvej i København den 5. august er omkring 50 mennesker samlet. Nogle i gruppen holder plakater med billeder af demonstrationer fra Kashmir ved siden af andre af forslåede kashmirere.
Farverige flag holdes oppe overalt i skaren. De viser alle en grøn baggrund, fire vandrette hvide striber skiftevis med grøn og en stjerne halvvejs omkranset af en halvmåne samt en gylden firkant i det øverste hjørne. Det er statsflaget for Azad Kashmir, som er den pakistanske del af Kashmir, men som nu vajes i protest mod de overgreb begået af indiske soldater og myndigheder, der i øjeblikket finder sted i den indiske del af Kashmir.
Foran gruppen går en mand i sorte habitbukser og lyseblå skjorte frem og tilbage. Han adresserer med en fattet stemme gruppen på urdu-sproget gennem en mikrofon i højre hånd. Da han et par minutter senere forlader scenen, passerer han en stor plakat holdt oppe, hvor der på urdu står ”handling i Kashmir”.
Og der skal ske noget i Kashmir nu ifølge Sajid Raptur.
”Der bliver begået vold mod befolkningen i Kashmir fra indisk side. Folk bliver frihedsberøvet, voldtaget og dræbt af de indiske myndigheder,” fortæller Sajid Raptur, der selv har familie i den indiske del af Kashmir.
Men som situationen er nu, er det ofte svært for Sajid Raptur at komme i kontakt med den del af familien, der bor i den indiske del af Kashmir:
”Vi ved aldrig, hvornår vi kan høre fra dem. Netværket og mobilforbindelsen bliver løbende lukket ned og folk er bange for, at myndighederne lytter med og kan sparke døren ind et hvilket som helst sekund. Det er meget usikkert, folk er bange. Der er ingen retssikkerhed.”
Sajid Raptur er formand for Kashmir Society Denmark, der er organisationen bag demonstrationen. Den udgør bare én i en række demonstrationer rettet mod den indiske centralregering, som organisationen har koordineret. Den seneste blev holdt 15. august.
Regeringen rykker ind, og Kashmir går i sort
Hvor kashmirere i Danmark har kunnet bruge deres demokratiske ret til at demonstrere foran den indiske ambassade, så har virkeligheden for kashmirere i det indisk-kontrollerede Kashmir længe set helt anderledes ud.
Regionen, som ligger i den nordvestlige Indien op mod grænsen til Pakistan og Kina i Himalaya-bjergene, har siden 1954 været garanteret en vis grad af selvstyre gennem en klausul i den indiske forfatning. Det har betydet, at regionens interne anliggender langt hen ad vejen er blevet varetaget af de regionale myndigheder og politikere. Det hed sig, at klausulen på sigt skulle erstattes af en folkeafstemning om tilhørsforhold, der i sidste ende skulle afgøre, om Kashmir skulle blive en del af Indien, Pakistan eller blive selvstændigt.
Alt dette fik dog en pludselig ende 5. august 2019, da den indiske regering ophævede Kashmirs særstatus uden en plan om en folkeafstemning. Hverken befolkningen eller politikerne i Kashmir blev konsulteret eller havde nogen indflydelse på beslutningen.
I en 40 minutter lang tale til folket forklarede den indiske premierminister, Narendra Modi, ophævelsen af særstatusloven med, at ”det eneste, særstatusklausulen har givet, er krav om løsrivelse, terrorisme, nepotisme og en gennemsyrende korruption. I stedet vil der nu komme økonomisk vækst, et opgør med korruption samt en ende på religiøs diskrimination og kønsdiskrimination.”
Det var dog hændelserne der efterfulgte ophævelsen og Modis tale, der har pådraget Indien international fordømmelse. Og har fået Sajid Raptur til at frygte for sin families liv i Kashmir.
I forbindelse med ophævelsen rykkede titusindvis af indiske soldater ind i regionen. Mobiltjenester, internet og TV-tjenester gik ud. Der blev indført udgangsforbud samtidig med at lokale ministre og politikere blev arresteret og fængslet. Udenlandske journalister blev ligeledes nægtet adgang til regionen.
Ifølge indiske myndigheder var disse tiltag nødvendige for at sikre en fredelig overgang, lov og orden samt redde menneskeliv.
Kashmir frygter skred i demografien
Men de indiske myndigheders retfærdiggørelse af undtagelsestilstanden i Kashmir klinger hult for mange kashmirere. Det har heller ikke hjulpet på tilliden, at indiske sikkerhedsstyrker er blevet anklaget for at have begået overgreb.
Som eksempel florerede der på nettet tilbage i juli et billede af en grædende treårig kashmirisk dreng, som sidder på maven af sin dræbte bedstefar begge to smurt ind i bedstefarens blod. Billedet var blevet taget af de indiske sikkerhedsstyrker og blev genstand for hånlige kommentarer fra ledende skikkelser i det indiske regeringsparti. Myndighederne påstod senere over for den afdødes familie, at bedstefaren var blevet slået ihjel i krydsilden mellem oprørere og indiske sikkerhedsstyrker, da han kom kørende i sin bil med sit barnebarn. Ifølge familien var bilen dog uden en skramme. Desuden forklarer det ikke, hvordan bedstefaren endte ude på vejen med sit treårige barnebarn grædende på maven. Det fik familien til at beskylde de indiske sikkerhedsstyrker for at have trukket bedstefaren ud af bilen og henrettet ham.
Ifølge Sajid Raptur har de indiske tiltag udelukkende gjort livet for hans familie ubærligt. Det er umuligt at få en almindelig hverdag til at hænge sammen, og over for de indiske myndigheder har kashmirerne få rettigheder.
”Derudover er det meget svært at rejse ud og ind, man bliver konstant stoppet på gaden af soldater, og selv i dit private hjem kan de tvinge sig adgang, når de vil. Kashmir er blevet til et fængsel.”
Med ophævelsen af særstatusklausulen fulgte desuden en anden lov. Hvor der tidligere var bestemte goder og stillinger reserveret til folk med bopæl i Kashmir, så gør den nye lov det nemmere for udefrakommende indere at slå sig ned i regionen og få adgang til det, der før var forbeholdt lokale kashmirere. Loven er et spørgsmål om at skabe lighed og værdighed for alle i Kashmir samt styrke turismen i området ifølge embedsmænd i den indiske regering. Loven får dog samtidig kritik for at være et halvskjult forsøg på at forskyde Kashmirs demografiske sammensætning ved at skabe et hindu-flertal steder i regionen, hvor det i dag er muslimer, der udgør flertallet.
Verdens farligste sted skal sikre det ”nye” Indien
Martijn van Beek er lektor ved Aarhus Universitet i afdelingen for antropologi og har forsket i og arbejdet med samspillet mellem religiøse grupper i Ladakh og Kashmir siden 1983. Ifølge ham skal den indiske regerings ageren i Kashmir blandt andet ses i lyset af den ideologiske drejning, der har fundet sted i indisk politik de senere år:
”Der har været et større opgør med måden, man i landet har forstået sig selv på. Tidligere hed det sig, at man var forenet i sin forskellighed. I dag er det i højere grad en hindu-nationalistisk ideologi fremskubbet af regeringspartiet og Narendra Modi, der er styrende. Den opsummeres ofte med sloganet: ‘Én nation, ét flag, én grundlov’.”
I den fortælling har Kashmir med sin særstatus således stået uden for det indiske fællesskab og skal nu trækkes ind i folden.
Premierminister Narendra Modi har massiv opbakning til sin hårde linje i Kashmir fra et flertal i den indiske befolkning. Ophævelsen indgik i en del af det valgprogram, som Modi og hans parti med et stort flertal blev genvalgt på i foråret 2019.
Derudover er inderne trætte af konflikten i Kashmir, der er ligeså gammel som det moderne Indien. Den indiske hær har i årtier bekæmpet oprørere, der enten har kæmpet for at gøre Kashmir selvstændig eller for en sammenslutning med Pakistan. Samtidig har regionen været genstand for to krige mellem Indien og Pakistan. Håbet fra mange indere går derfor på, at Modis politik over for Kashmir langt om længe kan lægge låg på årtiers uroligheder.
På samme tid illustrerede et sammenstød 15. juni mellem en kinesisk og en indisk militærenhed i den omstridte grænseregion mellem de to lande i netop Kashmir-området, at kineserne har intensiveret deres tilstedeværelse og opbygget deres kapacitet i regionen. Ifølge officielle tal blev 20 indiske soldater slået ihjel under sammenstødet, og det har anstrengt forholdet mellem Kina og Indien.
Så ”Kinas indtog på verdensscenen som supermagt med interesser i regionen har også spillet en rolle i forhold til den indiske politik i Kashmir,” fortæller van Beek.
Frygten for kinesisk indflydelse og tilstedeværelse samt frygten for en styrkelse af den kinesisk-pakistanske alliance har derfor fået den indiske regering til at trække Kashmir tættere ind til brystet.
Netop trekantsdramaet mellem Indien, Kina og Pakistan, der alle er atommagter, fik præsident Bill Clinton tilbage i 1990’erne til at udtale, at ”Kashmir er det farligste sted i verden.”
Faren er der stadig, men den er helt konkret at mærke for de mange kashmirere som i øjeblikket har oplevet deres tilværelse blive vendt på hovedet og deres verden blive lukket ned.
”Derfor bliver vi ved med at demonstrere,” fortæller Sajid Raptur. ”Vi bliver ved indtil Danmark og det internationale samfund anerkender brudene på menneskerettighederne, der finder sted i Kashmir lige nu. Vi bliver ved, indtil Indien trækker sig ud og langt om længe lader kashmirerne afgøre deres egen fremtid.”
