Og der er ikke umiddelbart bedring i sigte. For når monsunen stilner af, begynder cyklonsæsonen.
Det betyder, at de hundredtusinder af fordrevne, der er strandet i Bangladesh, mister alt håb, siger en katastrofeekspert fra International Federation of Red Cross and Red Crescent Societies (IFRC).
Står på spande under plastikhalvtag
Ud over at yde blandt andet medicinsk og psykosocial støtte, vand og sanitære faciliteter og tag over hovedet, bruger frivillige fra Bangladeshs Røde Halvmåne og IFRC blandt andet en såkaldt fællesskabstjeneste til at støtte de fordrevne og lytte til deres bekymringer.
”Vi lader dem vide, at vi lytter, og vi spreder budskabet, så verden ved, at denne situation er vanskelig, uholdbar, umenneskelig,” siger Steve McAndrew.
”Disse mennesker ønsker de samme ting, som vi ønsker. De vil være i sikkerhed, de vil have et sikkert sted for deres børn at gå i skole, de vil kunne spise, og de vil bidrage og have noget at stræbe efter i fremtiden.”
IFRC og dets samarbejdspartnere bliver allerede ”bedt om at gøre mere og mere med mindre og mindre ressourcer”, fortæller Steve McAndrew.
”I mellemtiden står folk stadig på spande under deres plastikhalvtag for at holde sig væk fra vandet, og regnen bliver ved med at falde.”