Kender af gamle ting bliver genbrugskonsulent

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Claus Rosenbal Roed tiltræder 1. juni 2009 som ny konsulent i Mission Afrika Genbrug.

Han skal servicere og udvikle Mission Afrikas genbrugsbutikker og frivillige medarbejdere i Sydjylland og på Fyn.

Claus R. Roed kommer fra en stilling hos auktionshuset Lauritz.com i Odense, hvor han har arbejdet som vurderingsmand i 7 år. Han har især vurderet ældre ting og møbler fra det 19. århundrede og tidligere.

Han har en meget stor passion for gamle ting og genbrug. Han holder af at gå på jagt på loppemarkeder og auktioner efter de helt rigtige effekter.

Claus er 39 år og bor sammen med sin hustru i centrum af Odense. Han har bl.a. været engageret som frivillig i Natkirken ved Domkirken i Odense og som KFUM-Spejder.

– Claus baggrund som vurderingsmand, hans viden og erfaring vil Mission Afrika Genbrug få stor glæde af. Når butikkerne får sjældne og dyre varer ind, er det ofte meget vanskeligt at prissætte varerne korrekt. Her skal Claus især hjælpe og undervise de frivillige medarbejdere i, hvilke ting der har speciel værdi, sådan at vi får den rigtige pris, fortæller leder af Mission Afrika Genbrug, Jens Møller Pedersen.

– Jeg glæder mig meget til at komme i gang og møde alle medarbejderne i området, og håber, de vil trække på min viden mest muligt, så vi kan få de bedst mulige priser på varerne og dermed større overskud til Afrika, siger Claus R. Roed.

Mission Afrika hed tidligere Sudanmissionen.

Se også www.missionafrikagenbrug.dk