Cirka en times kørsel syd for den cambodjanske hovedstad, Phnom Penh, ligger en stor tekstilfabrik. Fabrikken producerer tøj for kendte mærker i Storbritannien og holder sig kørende på strøm, der kommer fra afbrændt træ. Træet kommer fra landets tropiske skove, hvor det fældes illegalt.
Hver dag brændes flere hundrede tons træ af for at levere strøm til Cambodjas mange tekstilfabrikker, og på den måde bidrager tekstilfabrikkerne til afskovning, der truer Cambodjas skove, som er afgørende for klimaet og mængden af CO2 frigivet i atmosfæren.
Brands, der bidrager til afskovning
Udover supermarkedskæden Lidl, som ifølge Royal Holloways-rapporten bidrager mest til problemet med afskovning af Cambodjas tropiske skov, bidrager følgende kendte brands blandt andet også til problemet: Tu, C&A, Next, Bestseller, Gap, Levi Strauss, Ralph Lauren og H&M.
Det viser rapporten ‘Disaster Trade: The Hidden Footprint of UK Production Overseas’, der er udgivet af det britiske universitet Royal Holloway i 2021 og stiller skarpt på britiske tøjproduktioner i Asien.
I løbet af juni og juli måned 2021 besøgte og undersøgte et hold af forskere fra Royal Holloway mere end 600 af tekstilfabrikker i Cambodja, som alle er registreret under Garment Manufacturers Association in Cambodia, GMAC, en sammenslutning af tekstilfabrikker. Ud af de over 600 fabrikker afbrænder en tredjedel træ fra skovene på regulær basis, viser rapporten. Det siger noget om udbredelsen af problemet, siger geografen Laurie Parsons, der står i spidsen for holdet bag Royal Holloway-rapporten, til mediet Mongabay, der skriver nyheder om natur, miljø og klima.
Læs også: Lokale og indfødte er essentielle i bevaringen af regnskov
Tekstilindustriens skyggesider
Tekstilfabrikkerne i Cambodja producerer tøj for kendte brands som Lidl, Gap og H&M – målt i omfang er supermarkedskæden Lidl den største synder. Problemet består i, at Lidl og de andre brands mangler regulering, og derfor kan de kendte brands indflydelse på afskovningen i Cambodja ”flyve under radaren”, som Laurie Parsons siger til Mongabay.
Produktionen af tøj for store, globale brands har i flere år været i søgelyset. En af de største klimasyndere i den globale økonomi er nemlig tekstilindustrien, som bidrager med fem til ti procent af de globale CO2-udledninger. Prisen for ’fast fashion’ har efterhånden fået mere og mere opmærksomhed, og tøjkæder må konkurrere på, hvor bæredygtige deres produktioner er.
Alligevel er det svært for forbrugeren at navigere i, da bæredygtighed kan måles på mange parametre, og det kan være uigennemsigtigt og komplekst at træffe det bedste valg, skriver forskerne i rapporten.
Et andet problem, der gør det svært for den bevidste forbruger at træffe velbegrundede valg, er, at det er svært at skaffe reel information om arbejdsvilkårene på tekstilfabrikkerne.
I de seneste år er der kommet øget fokus på tekstilarbejdere i Asien, godt hjulpet frem af ulykken på Rana Plaza-bygningen i Dhaka, hovedstaden i Bangladesh, i 2013, hvor 1.134 ansatte i tekstilbranchen mistede livet.
Læs også: Bangladesh’ økonomi drukner i beklædningsproduktion
I rapporten bruger Laurie Parsons og hendes kollegaer Kinas dominans på bomuldsmarkedet som eksempel på, hvor svært det kan være at opstøve tøj, der er produceret under ordentlige vilkår for arbejdstagerne. De seneste år er opmærksomheden omkring kinesiske bomuldsleverandører steget. Flere tiltag forsøger at boykotte bomuld fra Kinas Xinjiang-regionen, da det forbindes med statslige overgreb mod det etniske muslimske mindretal, uighurerne, og formodet statssanktioneret tvangsarbejde. Det er svært at undgå bomuld fra Kina, da landet sidder tungt på bomuldsproduktionen. Hele 84 procent af Kinas samlede bomuldseksport kommer fra Xinjiang; det svarer til 20 procent af den globale bomuldseksport.
Tekstilindustrien er et komplekst netværk at sætte sig ind i, og det er tydeligt, at det er særlig svært at træffe etiske og miljømæssige gode beslutninger, når tøjet stammer fra den asiatiske tekstilindustri. Nu viser den nye rapport fra Royal Holloway, at tekstilfabrikkerne i Cambodja også bidrager til afskovningen af de tropiske skove i landet.
Skovene i Cambodja under pres
I 1970’erne var 73 procent af Cambodjas areal dækket af skov, men en dramatisk stigning i fældningen af træer har betydet, at 26,4 procent af landets skov er blevet fældet mellem 2001 og 2019 – det svarer til 2,7 millioner hektarer.
Til sammenligning afbrænder tekstilfabrikker i Cambodja mere end 550 tons træ fra tropiske skove om dagen – det svarer til 1.418 hektarer skov. Tallet kan potentielt være højere, da forskerteamet har haft svært ved at skaffe information fra de største tekstilfabrikker i Cambodja, som har været meget utilgængelige og meget lidt samarbejdsvillige, fortæller Laurie Parsons til Mongabay.
Et andet problem er, at nogle af tekstilfabrikkerne kommer af med affald fra produktionen ved at brænde det i deres ovne – på den måde skabes elektricitet til fabrikken, og de slipper for at betale for at skaffe sig af med affaldet. Men affaldet egner sig ikke til afbrænding på den måde. Nogle af fabrikkerne producerer mere end 50 tons affald om måneden, og når det brændes af, sender det forurenet røg ud af fabrikkens skorstene, som påvirker de omkringboende naboers sundhed:
”De, der bor i nærheden af de fabrikker, der bruger tekstil som brændsel, klager over vedvarende sundhedsproblemer […] når voldsom vind trækker røgen mod deres hjem,” skriver forskerne i rapporten.
Tekstilindustrien er ikke den største synder inden for afskovning i Cambodja. Overdragelse af jordrettigheder til industrielt landbrug er den dominerende drivkraft bag afskovningen – og det er den cambodjanske regering, der står bag bevillingerne.
Afskovningen af de cambodjanske tropiske skove er på papiret ulovligt, men som Laurie Parsons og hendes kolleger peger på i, fældes der i praksis masser af træ i regnskovene – det foregår bare illegalt. Lokale informanter og sælgere af tømmer, der er blevet interviewet i forbindelse med rapporten, fortæller, hvordan der fældes træ i skovene i forskellige regioner i Cambodja – selv i nationalparker som Prey Lang Wildlife Sanctuary, som er en del af den største stedsegrønne regnskov i Sydøstasien.
Læs også: Ulovlig skovhugst tager til i fredet skov i Cambodja
