Siden 2015 har Kina etableret tre landsbyer, syv veje og mindst fem militære kontrolposter i Beyul og Menchuma-dalen i det nordlige Bhutan, skriver Foreign Policy. Menchuma-dalen har en enorm spirituel betydning for Bhutan, og Kinas seneste træk vil sætte det lille land yderligere under pres i de to nationers uafsluttede grænseforhandlinger, som har fundet sted siden 1984.
Kinas bosættelser i det nordlige Bhutan er ikke en enlig svale, men blot endnu et kapitel i en geopolitisk ménage à trois, hvor Bhutan mest af alt kan beskrives som en lus mellem to negle.
Forskellige alliancer
Kina og Indien, de to folkerigeste nationer i Asien, er hinandens største handelspartnere, men også hinandens største konkurrenter. Himalayabjergene danner en naturlig grænse mellem de to nationer, som ikke desto mindre er kilde til evig og underliggende konflikt, hvor det lille kongerige Bhutan ligger i smørhullet mellem de to kæmper. Kina og Indien har i løbet af 1900-tallet været igennem ikke mindre end tre blodige grænsekrige.
Bhutan deler en grænse på 600 kilometer med Indien, og de to lande har tætte handelsforbindelser og danner traditionelt parløb i udenrigspolitiske sager. I 1949 satte de signatur på en ’venskabspagt’, som forpligter Indien til at yde militær støtte til det lille land. Grænsespørgsmålet er i denne sammenhæng særlig vigtig for Indien. Mod nord grænser Bhutan op til Tibet, der er under kinesisk kontrol, og selvom den anden nabo i området, Nepal, forholder sig neutral i forholdet mellem Kina og Indien, har Nepal officielle diplomatiske forbindelser til Kina – det har Bhutan ikke.
Bhutan er derfor indernes bedste bud på en bufferzone til et Kina, som i stigende grad rykker ved bjergregionens grænser, og som nærmer sig strategiske områder. Nok deler de to kæmper handel, men hertil og ikke længere.
Så når Kina åbenlyst bygger veje, opsætter militærposter og etablerer bosættelser på bhutansk jord, sætter det Bhutan under gevaldigt pres. På den ene side må den lille nation have Indiens beskyttelse af egne grænser in mente, på den anden side må den store nabo mod nord ikke tirres. Bhutan benægter derfor ofte, at der finder kinesisk aktivitet sted på kongerigets territorium, selvom satellitfotos tydeligt viser det modsatte. Det er en diplomatisk jonglering, som kræver mange slugte kameler.
Ifølge Foreign Policy er Kinas byggeprojekter i og omkring Menchuma-dalen i det nordlige Bhutan en kraftig eskalering af landets hidtidige grænseaktivitet, og flere observatører påpeger, at Kinas byggeentusiasme i nord er del af en drejebog med et klart mål: Doklam-plateauet mod vest.
Den geopolitiske fordel
Det højtliggende Doklam-plateau grænser op til alle tre nationer og giver Bhutan – og derfor Indien – en stærk militær fordel i tilfælde af konflikt mellem Kina og Indien. Syd for plateauet, klemt inde mellem Nepal og Bangladesh, ligger Siliguri-korridoren – i Indien omtalt som ’chicken neck’ – som forbinder fastlandsindien med landets nordøstlige regioner. Jo større kinesisk interesse i området, jo bredere indiske panderynker.
Da Kina i 2017 byggede en vej i Doklam, var Indien derfor nødt til at handle på vegne af Bhutans interesser, men i lige så høj grad sine egne. Resultatet var den mest blodige grænsekonflikt mellem de to parter i årtier. Konfrontationen varede 73 dage, hvor over tyve indiske soldater og et ukendt antal kinesiske soldater blev dræbt. Begge nationer har haft en stærk militær tilstedeværelse i området lige siden.
Siden har Kina vendt sig mod det østlige Bhutan og gjorde i juni 2020 krav på det beskyttede naturområde Sakteng Wildlife Sanctuary – markeret med rødt på kortet – som Kina argumenterer for, historisk set hører under Tibet – og dermed de facto Kina.
Kinas nye krav fremmanede en sjælden protest fra Bhutan, men allerede dagen efter trak regeringen i land og udtalte ifølge indiske The Hindu, at ”grænseforhandlingerne med Kina omfatter alle omstridte områder i Bhutan” – indforstået også Sakteng.
Den kinesiske grænseaktivitet i både vest, øst og nord placerer Bhutan i en meget svær forhandlingssituation, men Kina har et tilbud, der involverer en byttehandel.
En kinesisk ”pakkeløsning”
Ved bid for bid at æde sig ind på bhutansk territorium på hele tre fronter har Kina placeret sig selv i en gylden forhandlingsposition, der kun er blevet styrket, siden landet i 1996 første gang tilbød Bhutan en ”pakkeløsning” på grænsekonflikten, der skal sikre Kina det, der hele tiden har været målet: Doklam.
Løsningen indebærer, at Kina dropper sit krav i det nordlige Bhutan, mod at Bhutan afgiver sin kontrol af området omkring Doklam i vest – den strategiske korridor til Indien. Selvom Kina afgiver et arealmæssigt større område – 495 km2 mod Doklams 296 km2 – har Bhutan gentagende gange sagt nej til tilbuddet.
Grænseforhandlingerne er efterhånden nået til møde nummer 25, der dog er blevet udskudt på grund af corona-pandemien, men den kinesiske regering skriver på sin hjemmeside, at de to nationer er enige om, at et møde skal bringes i stand, så snart omstændighederne tillader det.
