Kinesisk udviklingsbank for Afrika med i kapløbet om Grønland

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

To kinesiske banker, der er blandt verdens største udviklingsbanker, er klar til at gå ind i Grønland med den første store mineinvestering, skriver Berlingske onsdag.

Et af de største mineprojekter ikke bare i Grønland, men hele Arktis, kan dermed være tæt på at have finansieringen på plads.

China Development Bank og China-African Development Bank er i høj grad inde i billedet til realisering af jernminen Isua 150 km fra Nuuk (Godthåb).

Her planlægger det engelske mineselskab London Mining at opføre en gigantisk jernmine, som bliver det første vidnesbyrd om den nøglerolle, Grønland kommer til at spille i det globale kapløb om de arktiske ressourcer, der tiltrækker olie- og mineselskaber fra hele verden.

Det børsnoterede britiske selskab har i månedsvis sat alle kræfter ind for at finde en eller to kinesiske partnere til at løfte investeringen på 14 milliarder kr.

To gigantiske statslige kinesiske mine- og entreprenørselskaber, China Communications Construction Company (CCCC)og Sinosteel, er begge ifølge Berlingske Business’ oplysninger inde i billedet som investorer. Og de skal i givet fald skaffe milliarderne hos de kinesiske banker.

London Mining har netop afleveret en ansøgning til Råstofdirektoratet i Nuuk om tilladelse til at bygge megaminen. I minens planlagte levetid på 15 år skal der årligt produceres 15 mio. ton jernkoncentrat. Et oplagt modtagerland er Kina, hvis industri er verdens største forbruger af jern.

Grønlands regering ventes sige ja til minen i første halvdel af 2013.