Klimaforandringer er ikke et modetema – det er vores virkelighed

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

I Bolivia mærker den oprindelige befolkning på nært hold konsekvenserne af klimaforandringerne, når for eksempel hele årets majshøst slår fejl. IBIS støtter en lokal organisation, der kortlægger konsekvenser og ikke mindst, søger at finde løsninger, så befolkningen kan leve under det forandrede klima

Af: Lise Josefsen Hermann, Kommunikationsrådgiver, IBIS Sydamerika

Chaco-junglen i det bolivianske lavland er en tør region, hvor det normalt blot regner fire måneder om året. Alligevel er det en frodig region, fordi befolkningen kender regnens kommen og gåen og ikke mindst, fordi de formår at høste og så derefter. Eller rettere sagt, sådan var det tidligere. Men siden temperaturerne er steget og regntiden er blevet forkortet, kan bønderne ikke længere gennemskue årets gang. Nu regner det kun omkring en måned om året og i denne periode meget mere intenst.

– Det er vigtigt, at fortælle befolkningen, at de klimaforandringer, som vi gennemlever i øjeblikket, ikke bare er et modetema, men virkelighed. Det er vores virkelighed! For klimaforandringerne diskriminerer ikke, de rammer os alle. Det er et virkeligt alvorligt tema”, siger Alejandra Anzaldo, der er agronom hos den bolivianske organisation, CIPCA, som IBIS støtter. CIPCA arbejder i hele Bolivia med at forbedre forholdene for landets landmænd ikke mindst ved at undersøge klimaforandringernes konsekvenser og undervise i, hvordan bønderne kan tilpasse sig de ændrede levevilkår.

Guaranì-folket, som lever i Chaco-junglen har traditionelt set altid levet af landbrug og særligt dyrkning af majs. En levevis, der i høj grad er truet af det forandrede klima. Flere steder er majshøsten slået fuldstændig fejl flere år i træk på grund af mangel på regn. Manglen på regn har desuden været en afgørende faktor for, at mange beboere i Chaco-junglen er blevet tvunget til at migrere til byerne.

– Landbrug og særligt dyrkning af majs har en helt central rolle i Guaranì-folkets kultur. Hvis klimaet fortsætter med at forandre sig, kan de ikke længere leve af landbrug. Det vil være et enormt tab for deres kultur, fortæller Alejandra Anzaldo fra CIPCA.

For at imødekomme det ændrede klima arbejder CIPCA på at finde alternative leveveje for Guaranì-folket, uden at de er tvunget til at forlade deres huse og landområder. I flere landsbyer har der været succesrige forsøg med at avle får. Ligeledes tyder kvægavl generelt på at være et bæredygtigt alternativ til den traditionelle dyrkning af afgrøder som for eksempel majs.