¿Qué pasa? – Podcasten om Latinamerika
Podcasten sætter fokus på stort og småt i Mellem- og Sydamerika og dækker både aktuelle begivenheder, tendenser og kulturelle fænomener fra hele regionen.
Bag podcasten står Josefine Aude Raas og Mette Mølgaard, journalister med speciale i Latinamerika.
Alle afsnit af podcasten på Globalnyt
Lyt til ¿Qué pasa? – Podcasten om Latinamerika på Buzzsprout
Regnen udebliver. Det er ikke længere muligt at dyrke afgrøder, og skovbrandene bliver flere for hvert år, der går.
Der er ingen tvivl om, at klimaforandringer truer de oprindelige folk i Latinamerika.
Det er filmen ‘Utama’, der foregår i det bolivianske højland, et eksempel på.
I starten af juni var vi værter til en samtalesalon i forbindelse med Latinamerikansk Filmfestival i Cinemateket. Her så vi filmen ‘Utama’, der på det oprindelige quechua-folks sprog betyder ‘vores hjem’. Efter filmen talte vi med tre eksperter om nogle af de udfordringer, oprindelige folk står over for i Bolivia – både i høj- og lavland.
‘Utama’ foregår på den bolivianske højslette, altiplano. Den handler om et ægtepar, der ikke længere kan dyrke deres afgrøder, og som må gå længere for at hente vand, fordi det ikke længere regner. Deres barnebarn besøger dem og prøver at overbevise dem om at rejse med ind til byen. Men det vil de ikke.
“De er påvirket af klimaforandringerne. Det har i højlandet i Bolivia ført til migration. I starten var det unge mennesker, der rejste og så sendte penge hjem. Men nu er det hele familier,” siger Jakob Kronik og tilføjer:
“Samfundet ophører med at eksistere som et levende samfund. De lever af små afgrøder her og der og får tilsendt penge fra familien inde i byen – eller er migreret. Det er betydelige konsekvenser, som vi kan se komme.”
Men det er ikke bare oprindelige folk i højlandet, der kæmper med konsekvenserne af klimaforandringer. Det gør de også i lavlandet. Ikke bare i Bolivia, men i hele Latinamerika. For oprindelige folk lever i og af skoven, men hvert år bliver mere skov brændt af.
Beskytter skovene
Selvom oprindelige folk er en udsat gruppe, spiller de også en helt afgørende rolle for at løse både klima- og biodiversitetskrisen. Oprindelige folk udgør seks procent af verdens befolkning, og de administrerer omkring 80 procent af den globale biodiversitet.
“De er med til at beskytte skovene, og skovene er en betydelig del af klimakrisen. Afbrændingen af skove udleder 12 procent, og det er lige så meget, som hele EU udleder. Hvis man kan undgå at brænde den skov af, kan man undgå, hvad der svarer til hele EU’s udledning af drivhusgasser. Så det er kæmpestort,” siger Jakob Kronik.
Derfor mener han, vi skal samarbejde med de oprindelige folk.
“Hvis vi støtter dem til at beskytte deres rettigheder, beskytter vi vores klima og biodiversitet,” siger Jakob Kronik.
¿Qué pasa? – Podcasten om Latinamerika dykker i den her episode ned i de udfordringer, oprindelige folk står over for – og som truer deres levevis – sammen med Jakob Kronik, leder af international afdeling i Verdens Skove.
