”Handling, handling, handling.” Det var budskabet fra den egyptiske præsident mandag ved klimatopmødet i Sharm El Sheikh. Og handling – eller implementering, som det hedder på teknokratisk – er blevet valgt som et af de overordnede mål for dette års klimakonference. Kort sagt: klimaløfterne skal forvandles fra ord til handling.
Danmark har et mål om at reducere de klimaskadelige udledninger med 70 procent i 2030. Og Danmark er på vej mod at gøre ordene til handling, ifølge en vurdering af Klimarådet. Der er indtil videre indført politik, der kan bringe os omkring tre fjerdedele af af vejen til målet.
“Solidt analysearbejde“
Rådet har kigget nærmere på den netop afgåede regerings klimaprogram for 2022. Et årligt klimaprogram er et krav til enhver siddende regering i den klimalov, som Folketinget vedtog i 2020. Klimaprogrammet for 2022 fra den tidligere regering fylder omkring 600 sider, og det er et grundigt stykke arbejde, vurderer Klimarådet, som opfordrer kommende regeringer til at følge trop.
“Den daværende regering og myndighederne har leveret et solidt analysearbejde i klimaprogrammet […] Klimarådet opfordrer kommende regeringer til at fortsætte med at fremlægge solide baggrundsanalyser svarende til Klimaprogram 2022,” lyder det fra eksperterne.
I den tidligere regerings klimaprogram for 2022 er der reduktioner af udledninger på 5 millioner tons af CO2-ækvivalenter, der er en betegnelse for, at de øvrige drivhusgasser er omregnet til klimapåvirkningen fra CO2. De kommer fra aftaler om CO2-afgift på industriens udledninger samt en aftale om kilometerbaseret vejafgift for lastbiler og regulering af metanudslip fra biogasanlæg.
Der mangler 5-6 millioner tons
De 5 millioner tons fra den tidligere regerings klimaprogram for 2022 bringer de samlede reduktioner af klimabelastningen op på omkring 15 millioner tons. Indfrielse af 2030-målet kræver imidlertid, at der bliver reduceret med 20 millioner tons.
Der mangler altså politiske tiltag, der kan reducere belastningen med 5-6 millioner tons yderligere. De skal primært findes i landbruget, mener både den tidligere regering og Klimarådet. Hvordan det skal ske, er der forslag til i det seneste klimaprogram.
Klimarådet påpeger imidlertid, at de virkemidler, der bliver foreslået, bygger på teknologier, som endnu ikke er modne. Ud af de 5 millioner tons CO2-ækvivalenter, det er planen at reducere med indenfor landbruget, er det blot en reduktion på 1 million tons, der bygger på gennemprøvede teknologier, som udtagning af lavbundsjorde og omlægning til økologi.
Klimarådet efterlyser en strategi med konkrete virkemidler for reduktioner af klimabelastningen i landbruget hurtigst muligt, og en afgift på klimaskadelige udledninger i landbruget. Sidstnævnte var et ønske, der også kom under valgkampen fra flere partier i Folketinget, særligt fra partier til venstre for midten. De store midterpartier var ligeledes lydhøre over for tiltaget, men de vil vente med at sætte pris på til ekspertudvalget kommer med en anbefaling.
Flyafgift som i nabolande
Klimarådet har også kommentarer til den tidligere regerings planer om, at alle ruter for indenrigsflyvning skal drives af CO2-neutral brændstof i 2030. Planen får ros for at udelukke brændstoffer lavet med afgrøder som eksempelvis raps og soja, der forårsager afskovning i udviklingslande. Til gengæld udelukker planen ikke brugt madolie, og det kan føre til snyd, vurderer eksperterne.
“Mængden af brugt fritureolie er begrænset, så hvis den brugte madolie bliver efterspurgt som input til produktionen af statsstøttet flybrændstof, kan det føre til snyd, hvor ny olie sælges som brugt fritureolie. Det er svært at kontrollere for denne form for snyd,” skriver eksperterne i vurderingen.
Rådet vurderer også, at udenrigsflyvning bør være en del af Danmarks klimaindsats, da luftfartssektoren ikke betaler tilstrækkeligt for sin klimapåvirkning. Flyrejser er blandt andet fritaget for moms og begunstiget med gratis CO2-kvoter i EU-systemet. Den tidligere regering har foreslået en flyafgift på 13 kr. på alle flyrejser, men det er ikke tilstrækkeligt, ifølge eksperterne.
“En del af løsningen kan være en højere passagerafgift i en størrelsesorden som vores nabolande. Norge, Sverige, Tyskland og Storbritanniens passagerafgifter varierer fra 40 til 110 kr. for europæiske rejser og fra 150 til 680 kr. for internationale rejser,” vurderer Klimarådet.
