Af Thomas Jazrawi, U-landsnyt.dk
Klimaforandringer vil skabe sult, konflikter og flygtninge i u-lande, viser den nye klimarapport fra FN, og danske NGO’er advarer om konsekvenser for verdens fattige, men har vi allerede set de første tegn på klimakonflikter og klimaflygtninge?
”Klimaforandringer er en trussel mod vores helbred og sikkerhed, mod stabilitet og velstand, og mod vores globale fødevaresystem”, lyder et nyligt tweet fra Kofi Annan på Twitter.
Hermed sætter den tidligere generalsekretær for FN fokus på de konsekvenser den klimatiske uorden har for de fattigste lande og de mest
Det er netop en af de konklusioner som FN’s Klimapanel er kommet frem til i den femte statusrapport over klimaet, der blev offentliggjort i København søndag.
Fortsatte udledninger af drivhusgasser vil være til fare for sundhed og fødevaresikkerhed samt føre til konflikter og flygtningestrømme, konkluderer rapporten.
”Rapporten viser, at reduktion af udslip simpelthen handler om menneskeliv”, påpeger Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, i en pressemeddelelse.
”Vi skal nedbringe vores udslip, hjælpe mennesker med at tilpasse sig – og hvor det ikke længere er en mulighed, må vi hjælpe mennesker til at fortsætte deres liv i nye omgivelse”, fortsætter han.
2014 har i særdeleshed været et år, hvor konflikter og flygtninge har figureret i uhørt grad på vores tv-skærme, og der er meget, der tyder på, at klimaet allerede har en finger med i spillet i disse ulyksaligheder.
Fattige lande mærker allerede konsekvenserne
Care International advarer ligeledes mod de tragiske konsekvenser for udviklingslandene, der bliver skitseret i den nyeste klimarapport.
“Gennem hele den femte statusrapport, understreger FN’s Klimapanel gentagende gange, at effekterne af klimaforandringer i stigende grad vil udhule fødevaresikkerheden. Hvis den globale opvarmning fortsætter som hidtil vil flere millioner i udviklingslande være i fare for at sulte mens klimaødelæggelser forværres”, siger Sven Harmelin fra CARE International i en pressemeddelelse.
Kurve over stigningen i vandstand, Foto: EPA, det amerikanske miljøagentur
Care Danmark holdt sammen med Folkekirkens Nødhjælp og IWGIA netop et debatmøde om konsekvenserne af klimaforandringerne i udviklingslande. Her kunne repræsentanter fra Afrika, Asien og Latinamerika fortælle, hvordan de allerede mærker konsekvenserne af klimaforandringerne.
Det gælder i forhold til ustabile nedbørsmønstre som tørke og voldsomme regnskyl. Da mange i udviklingslande ernærer sig som småbønder, der kun producerer føde nok til dagen og vejen, er ekstreme vejrfænomener katastrofer.
Læs mere om debatmødet her: http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/29-10-14/stemmer-fra-syd-klimaforandringer-skaber-allerede
Vi ser imidlertid allerede nu konflikter, hvor klimaet har andel i volden.
Klimakonflikter
Det amerikanske forsvarsministerium kalder klimaforandringer en ”threat multiplier”, altså en faktor, der kan gøre andre trusler endnu værre.
”Presset fra klimaforandringer vil påvirke kampen om ressourcer og lægge yderligere byrder på økonomier, samfund og statslige institutioner verden rundt” lyder det fra Pentagon i en rapport fra i år.
Klimatiske forhold har eksempelvis haft en indflydelse på udbruddet af konflikten i Syrien, der har skabt en stor global flygtningekrise, herunder en strøm af flygtninge til Danmark.
Det har Peter H. Gleick, præsident for forskningsinstituttet Pacific Institute, konkluderet i en artikel publiceret denne sommer i det akademiske tidskrift Weather, Climate and Society.
Fra 2006 til 2010 oplevede Syrien nemlig den værste tørke, der nogensinde er registreret i landets historie, og det fik tusinder til at søge fra landet mod byerne.
”Den dramatiske forringelse af adgangen til vand, den dårlig vandforvaltning, fejlslagent landbrug og den følgende forværrede økonomi bidrog til forskydninger i Syriens befolkning og migration af landbrugsbefolkninger til de nærmeste byer. Disse faktorer bidrog yderligere til arbejdsløshed i byerne, økonomiske forringelser, fødevareusikkerhed for over en million mennesker og følgende social uro”, skriver han i kronikken.
Læs artikel om klimaforandringer og konflikten i Syrien her: http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/10-06-14/nyt-studie-klimaforandringer-v-sentlig-rsag-til-sy
Vand – eller manglen på samme – spiller ligeledes en rolle i konflikten i Irak, hvor forskellige grupperinger kæmper om kontrollen over vandforsyningen.
”Kontrol af vandforsyning giver kontrol over både byer og landlige områder. Vi oplever en kamp for kontrol med vand. Vand er nu det største strategiske mål for alle grupper i Irak. Det er liv eller død”, siger Michael Stephen, formand for tænketanken Royal United Services Institute i Quatar, til The Guardian.
Forskere har advaret om, at Iraks to store floder Eufrat og Tigris risikerer at tørre helt ud indenfor et par årtier.
I det urolige Yemen er der ligeledes en stor udfordring med vandforsyningen. Her estimerer indenrigsministeriet, at omkring 4000 dødsfald årligt har baggrund i konflikter om land og vand.
Dette er blot udpluk af de konflikter, hvor forskellige eksperter peger på klimaet som en vigtig ingrediens.
Stærkt budskab til verdens ledere
Flere NGO’er advarer da også om de uhyggelige konsekvenser for verdens fattige, hvis CO2 fortsat vil blive udledt i samme hastighed. Derfor er budskabet til politikerne klart.
”Flere mennesker end nogensinde lider under effekterne af klimaforandringer. Jo mere vi udskyder det, jo sværere bliver det at håndtere konsekvenserne af klimaets forandringer. Behovet for at tilpasse os konsekvenserne af de stigende temperaturer må simpelthen ikke ignoreres længere”, siger Harjeet Singh fra ActionAid.
Fra klimaforhandlingerne i Poznan 2008, Foto: Cien
Mattias Söderberg fra Folkekirkens Nødhjælp stemmer i:
”Krig og væbnet konflikt er en tragedie for dem, der rammes direkte, men hele regioner kan tvinges i knæ af konflikternes negative påvirkning på handel, sikkerhedssituationen og af interne flygtninge. Når videnskaber så tydeligt viser koblingen imellem stigende globale temperature og risikoen for nye og flere konflikter, er verdens politikere nødt til at agere”, siger han.
Der bliver altså kaldt til handling fra civilsamfundet. Den kommende tid vil vise, hvad der kommer ud af anmodningerne. Verdens ledere skal efter planen lande en aftale om klimaet ved COP21-forhandlingerne i Paris næste år.
