København når ikke målet om at blive klimaneutral i 2025. Det kunne miljø- og teknik borgmester, Line Barfoed, oplyse i denne uge. Det bliver ikke den udmelding, der vælter de internationale klimamål, men alligevel er det ikke gået ubemærket hen ude i verden. Det kinesiske statsmedie Global Times nævner den københavnske udmelding i en artikel fredag.
“Senest har København opgivet et langsigtet mål om at blive klimaneutral i 2025 […] Den danske bys melding kom efter, at adskillige europæiske lande, herunder Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien og Holland allerede planlægger at vende tilbage til kul,” lyder det i artiklen.
Fredagens netudgave af Global Times bringer også en leder, der peger på, at Danmark og andre vestlige lande skruer op for kul, der er den mest klimaskadelige energikilde. Hovedbudskabet i artiklerne fra det statskontrollerede medie er imidlertid, at USA’s klimaindsats består af tomme løfter, mens Kina kæmper med en historisk slem tørke og hedebølge.
Løfte om kul går den helt forkerte vej
Det stigende forbrug af kul i Europa, som de kinesiske artikler henviser til, er stik imod de principper, som EU og USA kæmpede for ved det seneste klimatopmøde i Glasgow. Her pressede de på for, at udviklingslande skulle skrive under på en erklæring om at udfase forbruget af kul. Men lande som Indien, Kina og Sydafrika var genstridige. De kæmpede hårdt mod intentionen og i sidste øjeblik blev formuleringen ændret til, at kul skal nedtrappes (fra ‘phase out’ til ‘phase down’).
Læs også: Penge, regler og vage ord om kul skal holde klimamål i live
Erklæringen er ikke konkret omkring dato eller omfang af “nedtrapningen”, men knap et år efter er afbrænding af kul er steget markant. Det viser blandt andet de seneste tal fra Det Internationale Energiagentur. I EU steg forbruget af kul med 14 procent i 2021, og agenturet forventer en yderligere stigning på 7 procent i år.
EU-lande som Tyskland har understreget, at det øgede kulforbrug kun er midlertidigt. Det gør det imidlertid vanskeligt for EU at bebrejde andre lande for at brænde mere kul af, når man selv gør det samme. I Indien forventer IEA i år en stigning på 7 procent i kulforbruget. Kinas kulforbrug faldt i årets første halvår, men det skyldtes primært Covid-19, der lukkede flere store kinesiske byer ned i foråret. IEA forventer i analysen, at Kina, som er verdens største forbruger af kul, vender tilbage til normalen resten af året.
Skyder skylden på USA
Til trods for det stigende europæiske kulforbrug, er Global Times særligt efter USA i striden om klimambitionerne. Ifølge artiklen anerkender “observatører”, at Europa har bidraget afgørende i kampen om at håndtere klimaforandringer, mens USA af en kinesisk ekspert bliver beskyldt for den største “underpræstation” med klimaindsatsen.
USA’s præsident, Joe Biden, har ellers efter en lang, sej kamp fået godkendt lovgivning, der skulle være tilstrækkelig til, at amerikanerne når i mål med løfter om at skære 40 procent i de klimaskadelige udledninger i 2030. Men efter forperson for Repræsentanternes Hus i USA, Nancy Pelosi, besøgte Taiwan i forrige uge, er der opstået en diplomatisk krise mellem de to stormagter. Det har fået Kina til at droppe det indbyrdes samarbejde om blandt andet klimaforandringer.
Amerikanerne ønsker at fastholde klimadialogen med Kina, der er verdens største udleder af drivhusgasser, hvis man regner udledningerne sammen uden at tage hensyn til indbyggertal. Det har ført til skænderier mellem de to nationer, som også er blevet ført på Twitter.
“[Klimaplanen] er nu blevet til lov. I kan være sikre på, at USA vil indfri vores forpligtelser. Men at bekæmpe klimaforandringer er et fælles ansvar. Kina står for 27 procent af de globale udledninger, USA kun 11 procent, så hvorfor vil Kina ikke fortsætte vores dialog om klima. Vi er klar,” skriver den amerikanske ambassadør i Kina, Nicholas Burns.
Klimasamarbejdet mellem de to lande har været afgørende for at nå frem til Paris-aftalen. Observatører har beskrevet, hvordan særligt uenigheder mellem Kina og USA førte til fiaskoen ved klimatopmødet i København i 2009. De to stormagter indgik en række bilaterale aftaler om klimaet, der lettede vejen mod vedtagelsen af Paris-aftalen i 2015.
Klimamål kan indfries om nogle år
København er altså blevet en lille brik i fortællingen i de kinesiske medier om, at Vesten er ved at løbe fra klimaløfterne med USA i spidsen. Tilbage i den danske hovedstad ærgrer overborgmester Sophie Hæstorp Andersen sig over, at København ikke kan blive verdens første klimaneutrale hovedstad i 2025.
“Det er megaærgerligt, at vi ikke når det i 2025. Det er jeg rigtig ked af. Men det er ikke det samme som at sige, at vi ikke når det 2026, 2027 eller 2028. Derfor har vi stadig et håb om, at det lykkes,” forklarer hun til DR.
Til sammenligning har EU og USA lovet at blive klimaneutral i 2050. Kina har lovet at reducere de klimaskadelige udledninger fra 2030 og at blive klimaneutral senest i 2060.
