FN’s fhv. generalsekretær og Nobelprismodtager, Kofi Annan, bliver hovedtaler ved CSR AWARDS i Holstebro den 16.-17. september. Det er den nationale prisuddeling for virksomheders sociale ansvar herhjemme, skriver CSR-fonden mandag.
“Kofi Annans store indsats med at sætte CSR på den globale dagsorden har haft afgørende betydning og været til stor inspiration for mange virksomheders arbejde med sociale og miljømæssige forhold,” siger Maarten van Engeland, CSR Fondens formand, i en pressemeddelelse.
I år 2000 var den nu 75-årige ghaneser initiativtager til Global Compact, som er et internationalt FN-initiativ.
Global Compact opstiller ti generelle principper for virksomheders arbejde med CSR, som bygger på konventioner om menneske-rettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption. Tilslutningen til initiativet er frivillig for virksomheder.
CSR (Corporate Social Respon-sibility) sætter fokus på virksomheders samfundsansvar.
Det handler om, at de indfører retningslinjer, som tager hensyn til menneske-rettigheder, sociale vilkår, arbejds-miljø, miljø, klima og stiller krav på disse områder til leverandører.
Udover prisuddelingen deler fagfolk ud af viden om arbejdet med CSR på tværs af brancher og industri.
Tidligere har vicepræsident og nobelprismodtager Al Gore samt USA’s fhv. præsident Bill Clinton talt ved CSR AWARDS.
Man kan se mere om Kofi Annan på
http://en.wikipedia.org/wiki/Kofi_Annan