Af Tanya Pedersen Sierra
Politistyrker rydder lejr i Mexico City, hvor tusinder af lærere opholdte sig i protest imod en ny uddannelsesreform. Reformen vil bl.a. indebære at alle lærere skal gennemgå en standardiseret eksamen for at kunne fortsætte deres lærergerning.
Flere ugers demonstrationer kulminerede i fredag i voldelige sammenstød, da politistyrker ryddede en lejr i Mexico Citys centrum, hvor over 20,000 lærere opholdte sig. Lærerne har i flere uger protesteret imod en ny uddannelsesreform, og rydningen af deres lejr med massiv politiindsats endte voldeligt, med over 32 anholdte og flere sårede.
Reformens hovedelement består i, at alle lærerne skal gennemgå standardiserede eksamener for at kunne fortsætte på deres stillinger.
Den mexicanske regering argumenterer, at man dermed vil komme den manglende kvalitet i undervisningen og de store forskelle i resultater til livs. Men ifølge lærerne udgør reformen ikke kun en trussel mod deres ret til arbejde, den underminerer i bund og grund retten til fri uddannelse for alle.
Imod standardisering
Lærernes største kritik af reformen er, at den tvinger alle lærere, uanset de socioøkonomiske forhold de arbejder under, eller de ressourcer deres skoler har, til at blive evalueret gennem de samme standardiserede prøver. Prøver, som ifølge lærerne, kun ensidigt måler få faglige aspekter af det, lærerarbejdet indebærer i praksis.
Mange af de lærere, der protesterer, underviser nemlig i de fattigste områder i landet, ofte i isolerede landdistrikter, i faldefærdige lokaler og uden adgang til undervisningsmateriale.
En lærer, der underviser i disse forhold, kan derfor ikke evalueres på samme baggrund som en lærer i et velhavende bykvarter, i gode skolelokaler og med adgang til det nyeste undervisningsmateriale, lyder lærernes argument.
En af dem, der har deltaget i protesterne mod reformen er Manuel Bautista, der er lærer i en landsbyskole i den fattige delstat Oaxaca. Han udtaler:
”Det handler ikke om, at vi nægter at lade os evaluere. Vi evaluerer hinanden og vores elever konstant. Men regeringen ville lave evalueringer på 100-150 spørgsmål, og hvis du består, er det godt, og ellers må du gå.”
Og konsekvenserne er alvorlige for de lærere, der ikke består de nye prøver, for de mister ikke kun deres arbejde, men også adgangen til sundhedsydelser og pension.
Retten til uddannelse
Men lærernes kritik handler ikke kun om deres egne arbejdsforhold. De frygter også, at ulighederne i kvalitet og adgang til undervisning vil blive dybere med reformen:
”Når regeringen taler om at forbedre skolernes infrastruktur, så mener de, at alt skal betales af forældrene. Bygning af skoleklasser, toiletter, køb af undervisningsmateriale, alt skal komme fra forældrenes lommer, gennem kvoter. De kalder det ikke for for kvoter, de kalder det for administrativt autonomi. Men det handler om, at forældrene skal betale omkostningerne,” siger Bautista.
Lærerne ser i reformen et klart ønske om løfte ansvaret for kvaliteten af den offentlige uddannelse over på lærernes skuldre, uden at angribe landets dybe sociale og økonomiske uligheder.
I fattige områder vil det betyde endnu dårlige undervisningsforhold og færre børn med reelt adgang til skolegang. Retten til offentlig undervisning for alle, som er garanteret i den mexicanske grundlov, vil dermed være brudt.
Protester på ubestemt tid
På trods af politiindsatsen mod lærerne, ser demonstrationer dog ikke ud til at famle hen foreløbigt. Lærerne har tilkaldt en national ”læreropstandelse”, og Manuel Bautista forklarer hvorfor:
”Hvis de ikke lytter til os, så mobiliserer vi os. Fra nu af har vi erklæret os i civil ulydighed. Vi accepter ikke uddannelsesreformen. Når vi tager tilbage til vores delstater for at arbejde, så er det med vores egne forslag, med vores egen plan, og der fra tager vi kampen op.”
Tanya Pedersen Sierra er cand.scient.adm. og bor pt. i Mexico City
