”Udviklingsministeren har godkendt Kosovo-Danmark-partnerskabet for grøn og retfærdig energi.” Sådan hedder det lakonisk i referatet fra mødet i Udviklingspolitisk Råd den 22. september, der netop er blevet offentliggjort på Udenrigsministeriets hjemmeside. Det fremgår under punktet annonceringer, hvor det også oplyses, at ministerens godkendelse er sket på trods af, at rådet på sit møde den 30. juni frarådede ministeren at godkende projektet.
Læs også: Udviklingspolitisk Råd fraråder regeringens planer om bistand til Kosovo
Det nye bistandssamarbejde om grøn energi vil sende dansk bistand for 207 millioner kroner til Kosovo de kommende år. Det blev første gang kendt i offentligheden i december 2021 dagen efter, at regeringen havde indgået en bred politisk aftale i Danmark om kriminalforsorgen. Aftalen hvilede blandt andet på, at Danmark kunne leje 300 fængselspladser i Kosovo for at aflaste de overfyldte danske fængsler. Det fik kritiske røster til at spørge, om dansk bistand nu skal bruges som belønning for at stille fængselsceller til rådighed.
I juni var aftalen med Kosovo om energisamarbejde klar til at blive forelagt Udviklingspolitisk Råd, som altså vendte tommelfingeren nedad. Argumentet var ikke, at bistandssamarbejde blev fedtet sammen med et dansk behov for at skaffe fængselspladser. Rådet fremførte en række bistandsfaglige argumenter, blandt andet at det er en dårlig idé at genoptage den danske bistand til Kosovo, der blev indstillet i 2015. I en tid, hvor Danmark – fordi vi ikke har midler nok – udfaser bistanden til langt fattigere lande som Bangladesh og Tanzania, er det forkert pludselig at genoptage udviklingsbistanden til et højere mellemindkomstland i Europa, argumenterede rådsmedlemmerne.
Også kritik fra ordfører
Efter omtalen i Globalnyt af Udviklingspolitisk Råds behandling af sagen tog Politiken også Kosovo-samarbejdet op. Det skete den 12. oktober under overskriften: ”Timing for aftale vækker opsigt: Fik Kosovo udviklingsbistand til gengæld for fængselspladser?”
I artiklen bakkede den daværende udviklingspolitiske ordfører for de konservative, Katarina Ammitzbøll, rådets anbefaling op: ”Jeg synes, man skal lytte til den,” udtalte hun til Politiken. Tilsyneladende uden at vide – eller være blevet orienteret om, at udviklingsministeren på dét tidspunkt flere uger forinden allerede havde godkendt samarbejdet.
Bangladesh-kritik imødekommet
Det er meget usædvanligt, at Udviklingspolitisk Råd direkte fraråder ministeren at godkende et konkret bistandssamarbejde. Men på mødet den 30. juni var det ikke kun Kosovo-programmet, rådet sagde fra overfor. Rådet skulle også tage stilling til en neddrosling af det danske bistandssamarbejde med Bangladesh, der i mere end 50 år har været blandt de største modtagere af dansk udviklingsbistand.
Læs også: Spænding om nyt Udviklingspolitisk Råd
Rådet blev forelagt en 5-årig plan til i alt 250 millioner kroner, der skal ændre det danske samarbejde med Bangladesh fra at være et ’udvidet’ til et ’målrettet’ samarbejde med fokus på handel og myndighedssamarbejde. Rådet roste på sit møde planen for dens meget kvalificerede analyser af Bangladesh, men mente, at Danmark bør opretholde bistanden til landet – eller i hvert fald udfase den over en længere periode, fordi Bangladesh står overfor massive udfordringer: klimaforandringer, fattigdom, ulighed og omkring en million flygtninge fra Myanmar.
Den kritik har ministeren lyttet til, fik rådet at vide på sit møde den 22. september. Beslutningen om at neddrosle dansk bistand til Bangladesh er ikke taget af bordet, men planen er justeret, så ændringen kan ske over længere tid, ligesom der – som det hedder i referatet – er åbnet mulighed for, som anbefalet af rådet, at allokere flere midler til udfasningen, hvis det bliver nødvendigt.
