Lasse Skou Lindstad skriver blandt andet følgende i en analyse bragt i netmediet Eftertryk:
1. Man kan bruge pengene på at øge forbruget og importere mere.
2. Man kan spare oliepengene op i udlandet, dels for at undgå valutastigning, dels for at sikre midler, når prisen falder igen. (…)
3. Man kan vælge at investere pengene i andre sektorer af ens egen økonomi med henblik på at blive mindre olieafhængig. Eksempelvis er Venezuela utrolig afhængig af at importere fødevarer fra udlandet, og man kunne have valgt at investere oliepengene i eget landbrug for at blive mindre importafhængig.
Venezuela valgte den første løsning og brugte pengene på en omfattende udvidelse af sociale programmer. Det gav mening på kort sigt. De sociale programmer gav de fattige sundhedsydelser, billige importerede fødevarer og adgang til uddannelse. Resultatet var faldende ulighed, store reduktioner i fattigdommen, lavere børnedødelighed, et stigende uddannelsesniveau og længere levetid,
Problemet var, at det var bygget på et meget ustabilt grundlag.
