Det er vist ikke sket før, at en flerårig milliardaftale om den danske kriminalforsorgs økonomi er blevet kædet direkte sammen med en regeringsbeslutning om hvilke lande, der skal modtage dansk udviklingsbistand. Men det er sket nu.
Onsdag aften offentliggjorde regeringen en 37 sider lang aftale med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti for kriminalforsorgens økonomi 2022-2025. Aftalen skal – blandt meget andet – løse problemet med de mange udvisningsdømte, der opholder sig i danske fængsler. Sidste år lagde udvisningsdømte i gennemsnit beslag på 368 pladser i fængslerne.
Det problem skal løses ved at sende udvisningsdømte fra ikke-EU-lande til afsoning i udlandet, og til dét formål er partierne bag aftalen blevet enige om at leje 300 fængselspladser i Kosovo. Forventningen er, at Danmark kan benytte de 300 fængselspladser i Kosovo fra begyndelsen af 2023. Der er dog ikke lavet en endelig lejeaftale med Kosovo endnu.
Fængselspladser udløser udviklingsbistand
Torsdag morgen udsendte Udenrigsministeriet så en pressemeddelelse, der annoncerede, at regeringen har besluttet, at Kosovo de kommende år skal modtage cirka 45 millioner kroner årligt i udviklingsbistand fra Danmark. Og regeringen siger ligeud, at beslutningen er taget ”i forbindelse med aftalen om at leje fængselspladser i Kosovo.”
Den sammenhæng understøttes af, at Kosovo hverken optræder som modtagerland for dansk bistand i den netop vedtagne finanslov eller i Regeringens Udviklingspolitiske Prioriteter 2022-2025 fra august i år. Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, om Kosovo – som det første europæiske land – får status som et partnerland, som Danmark har et ”målrettet partnerskab” med. Og heller ikke, hvor de 45 millioner kroner skal tages af budgettet for udviklingsbistanden.
Fokus på grøn omstilling – med meget mere
Regeringen vil styrke det danske engagement i Kosovo ”med styrket politisk dialog, et solidt udviklingsengagement med fokus på grøn omstilling og menneskerettigheder, og tæt myndighedssamarbejde.”
”Det er i vores interesse, at Kosovo og resten af Vestbalkan bliver solidt forankret i vores europæiske værdifællesskab. Derfor øger vi vores engagement i regionen. Vi styrker de ambassader, der dækker regionen, og går nu også ind og øger samarbejdet med Kosovo, både med politisk dialog og bistandsengagement. Vi har en klar interesse i at sikre Vestbalkans tilknytning og orientering mod resten af Europa,” siger udenrigsminister Jeppe Kofod.
Det hedder videre i pressemeddelelsen, at Danmark historisk set har haft et stort engagement i regionen gennem naboskabsprogrammet, fredsbevarende operationer og EU’s civile retsstatsmission. Danmark har dog ingen ambassade i Kosovo, der dækkes af den danske ambassade i Wien. Det er der ingen planer om at ændre.
Vi skal være engagerede i vore nærområder
Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen fremhæver især et fremtidigt samarbejde om den grønne dagsorden: ”Energiforbruget i Kosovo er fire gange højere end EU-gennemsnittet. Her har vi noget at byde på fra dansk side. Vi skal være engageret i vores nærområder, også med bistandssamarbejde. Ikke mindst når vi som i tilfældet her med Kosovo ser politisk momentum for at kunne fremme vores udviklingspolitiske prioriteter. Kosovo halter langt bagud i den grønne energiomstilling og er afskåret fra at søge støtte i de store FN-klimafonde. Derfor er der stor efterspørgsel på dansk engagement.”
Om det udvidede danske engagement i Kosovo også skal ses som et led i regeringens bestræbelser for at etablere et modtagecenter for asylansøgere i et tredjeland, siger pressemeddelelsen ikke noget om.
Tredjefattigste land i Europa
Kosovo er det tredjefattigste land i Europa – kun Moldova og Ukraine er fattigere, men Kosovo hører dog til i kategorien af højere middelindkomstlande.
Kosovo har knapt 2 millioner indbyggere og udråbte sig selv som selvstændig nation i 2008. Landet er ikke anerkendt af FN, men af cirka 100 lande, heriblandt 22 EU-lande.
