Krænkelser af seksuelle minoriteter

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Susanne Branner Jespersen
Antropolog, aktivist i LGBT Danmark

Kampen for at sikre LGBT (Lesbiske, Bøsser, Biseksuelle og Transseksuelle) personers rettigheder på lige fod med andre kæmpes i øjeblikket fra land til land i det globale syd.

2011 startede med mordet på David Kato, en LGBT aktivist i Uganda. Det blev også året hvor FN vedtog den første resolution nogensinde vedrørende en sikring af LGBT personers rettigheder.

Den retslige status for de fleste ikke-heteroseksuelle mennesker er i forvejen beskæmmende; i 76 lande er det strafbart at være homoseksuel og i 5 lande er der dødsstraf for samme.

De fleste af disse lande er at finde i det globale syd; en overvejende del i Afrika, Mellemøsten og Asien. Uganda har i 2011 været det land, der har været mest fokus på grundet polemikken omkring The Anti-Homosexuality Bill, som foreslår indførelsen af dødsstraf for lige netop homoseksualitet.

I sidste uge blev David Kato’s banemand så idømt 30 års fængsel for mordet – hans forsvarer forklarede hans handlinger med at David Kato havde opfordret til sex (sic!).

Det er i denne uge blevet understreget i de ugandiske medier at mordet på Kato intet havde at gøre med offentliggørelsen nogle måneder før af 100 fremtrædende ugandiske bøsser og lesbiske i avisen Rolling Stones. Ved siden af listen, som var forsynet med navne, billeder og adresser, stod ordene ”hang them”.

David Cameron foreslog i sidste måned at England ville skære i ulandsbistanden til de lande, der ikke sikrer LGBT personers rettigheder på i hvert fald det lovgivningsmæssige område.

Flere af Ghana’s LGBT foreninger protesterede åbenlyst mod dette: “Vi er stigmatiserede nok i forvejen og at vi får skylden for at der bliver skåret i ulandsbistanden hjælper os ikke” lød deres argument.

I LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner arbejder vi med at sikre rettigheder til ligesindede i syd.

I den forbindelse afholder vi sammen med Projektrådgivningen et fyraftensmøde i København, hvor enhver, der arbejder med partnere i syd kan komme og høre mere om hvad man som dansk NGO kan gøre for at være med til at sikre menneskerettigheder for alle – uanset seksuel orientering eller kønsidentitet.

Tilmelding til arrangementet kan foretages her:
http://prngo.dk/Default.aspx?ID=19575