Hun fandt en lille rund metalkugle med et fint rødt silkebånd. Samlede den op og løb hjem med den. Da hun forsøgte at få båndet af detonerede den lille kugle. Hun mistede sit ene ben.
Hun var 16 år. Det fine silkebånd var udløsnings-mekanismen til et eneste lille element i en klyngebombe.
Historien fortæller Steffen Kretz i sin bog ‘Brændpunkter – reporter på kanten af verden’. Han mødte pigen og hendes forældre kort efter ulykken, da han rapporterede fra krigen mellem Israel og Libanon, skriver DR online mandag.
En krig, hvor de civilie ofre var i flertal – både mens den varede og i årene efter. Der ligger stadig mange udetonerede bomber med fine røde silkebånd i jorden. Den jord, som befolkningen dyrker og færdes på dagligt.
Steffen Kretz rapporterede som DR-korrespondent i Mellemøsten om krigshandlinger og politiske manøvrer , men han tog også ud i de krigshærgede områder og talte med dem, der levede i krigszonen og som i realiteten blev bombernes ofre, selv om de formelt set var rettet mod andre.
Din fjendes fjende
Det er stærke skæbner, han fremdrager i bogen: Mennesker, der har lært at leve med krige, besættelser og kampe som en del af hverdagen. Og som ved af erfaring, at din fjendes fjende ikke nødvendigvis er din ven.
Selv fik han et indtryk af, hvor voldsomt det virker, når bomber falder. Under en TV-optagelse stod han i et forladt hus i med udsigt til fronten for at skabe en god baggrund for billederne til den danske TV-Avis, da en bombe faldt i nabolaget.
Det var en rystende oplevelse i bogstavelig forstand og en øjenåbner for, hvor vanvittigt, det dybest set er at sætte livet på spil for at skabe dramatik på skærmen.
Noget vi andre måske ikke lige tænker på, når vi ‘rejser’ til verdens brændpunkter, mens vi nyder aftenkaffen.
