En grå Mercedes-Benz kører ind foran en pengetransport og tvinger den til at stoppe. Sekunder efter sender en kæmpe eksplosion dele af den pansrede pengetransport og hundredvis pengesedler op i luften. I det efterfølgende kaos flygter røverne med deres udbytte, mens forbipasserende kæmper om de pengesedler, som røverne ikke fik med sig.
Det lyder som en scene fra en gangsterfilm, men der er tale om hændelse fra den virkelige verden. Røveriet fandt sted om morgenen den 3. juni i Krugersdorp i udkanten af Johannesburg. Politiet fordømte efterfølgende hændelsen og gjorde opmærksom på, at det er strafbart for civile, at samle penge op efter et røveri mod en pengetransport.
Selve røveriet var dårligt udført. Røverne brugte alt for meget sprængstof, som med overvejende stor sandsynlighed var indsmuglet fra Zimbabwe eller stjålet fra en Sydafrikas mange miner.
Det er den EU-støttede tænketank, ENACT, som overvåger grænseoverskridende kriminalitet på det afrikanske kontinent, der fortæller om røveriet i Krugersdorp. ENACT kan dokumentere at tyveri og smugling af sprængstoffer er et voksende problem i Sydafrika og Zimbabwe.
Hvor ligger de dér dynamitstænger?
Sprængstofferne stjæles fra dårligt bevogtede miner, de sælges på det sorte marked, og kriminelle netværk smugler dem over landegrænser. De bruges blandt andet i angreb på pansrede pengetransporter, til at springe ATM-maskiner i luften og til illegal minedrift. Det er et kæmpe udfordring for Sydafrika, som i forvejen kæmper med vold og kriminalitet.
I Sydafrika findes der en række love og regulativer der skal sikre en sikker opbevaring af sprængstoffer. Udfordringen er en effektiv implementering af foranstaltningerne. Forskellige instanser har ansvaret for sprængstoffer på forskellige stadier. Arbejdsministeriet er den ansvarlige instans under produktionen af sprængstofferne, politiet har ansvaret, når de forlader fabrikken og er over jorden, mens Ministeriet for Naturressourcer og mineejerne har ansvaret for sprængstofferne, når de er ankommet til minerne og går under jorden.
De forskellige opgaver, love og krav skaber forvirring, især hvis der mangel på samarbejde mellem de involverede aktører – hvilket ofte er tilfældet. Der er med andre ord ikke helt styr på sprængstofferne!
Det gør heller ikke situationen bedre, at mange politifolk samt ansatte ved minerne og pengetransportfirmaerne er på de kriminelle syndikaters lønningsliste. Syndikaterne har dermed let ved at anskaffe sig sprængstoffer og information om pengetransporter samt få det efterfølgende opklaringsarbejde forpurret.
Pyt! Det var kun 200 kilo sprængstof
Situationen kompliceres yderligere af, at mineejerne ofte ikke rapporterer det til politiet, hvis de har mistet sprængstoffer, fordi tyverierne ikke påvirker deres forretning synderligt. “Hvis et tyveri af sprængstof bliver rapporteret til politiet, får det sjældent høj prioritet og bliver blot registreret som stjålen ejendom fra en virksomhed,” fortæller en kilde til Zululand Observer.
Måske har det ikke stor betydning for minedriften, at 200 kilo sprængstof bliver stjålet – som var tilfældet for minen Zululand Anthracite Colliery – men det kan forvolde stor skade ude i samfundet, når eksplosiverne kommer i de forkerte hænder.
Sprængstofferne er dødsensfarlige – især når de ikke opbevares forsvarligt og håndteres af lægfolk. Derudover koster sprængstofrøverierne sydafrikanske banker og pengetransportfirmaer formuer. Ikke kun i form af mistede pengesedler, men også fordi de skal bruge enorme beløb på at hyre sikkerhedsfirmaer til at beskytte sig mod røverne, der bliver stadig mere professionelle og sofistikede – og i stigende grad benytter sig af sprængstoffer.
Den store sikkerhedsindustri i Sydafrika lukrerer altså også på tyverierne af sprængstof, som har pustet til ilden i et land, der i forvejen er en tikkende bombe.
