Kongehuset har muligvis ikke meget at skulle have sagt i den konkrete danske udenrigspolitik.
Men faktum er, at Amalienborg officielt er toppen af det danske diplomati. Det er landets statsoverhoveder, og sådan ser store dele af verden dem også, særligt i de lande, hvor landets ledelse går i arv.
Det mener professor ved Københavns Universitet, Martin Marcussen. Han er, som han selv siger, ikke kongehus-ekspert, men ved gennem sin forskning i dansk udenrigspolitik en hel del om diplomati.
“Når du for eksempel kommer ned i Mellemøsten og møder op med en kongelig person, gør det meget mere indtryk end med en hvilken som helst minister,” siger han.
“Kongehuset har også i modsætning til valgte præsidenter en kæmpestor celebritetsfaktor. Det skaber opmærksomhed rundt omkring i den kulørte presse i udlandet. Kongehuset giver Danmark et ansigt udadtil. Det er en del af det danske brand, om man kan lide det eller ej.”
På den måde er der en del blød magt koncentreret på Amalienborg, og derfor er det ikke uvæsentligt, hvad de kommende regenter vil med Danmark i verden.
Kommercialisering af kongehuset og udenrigstjenesten
Martin Marcussen har over de seneste årtier registreret, at det danske kongehus har professionaliseret sit arbejde med at repræsentere Danmark. Og det kommende regentpar er da heller ikke fremmede ansigter ude i verden. Med andre ord behøver den danske udenrigstjeneste ikke være nervøs for, om de fortsat vil nyde godt af Kongehuset.
Nervøsiteten bør ifølge Martin Marcussen nærmere handle om ikke at slide et vigtigt brand op i alskens erhvervsfremstød.
“Før i tiden havde delegationsrejser af denne type et stort kulturelt præg. Det handlede om at markere venskabet mellem nationer og forskellige politiske styrer. Nu handler det i stigende grad om at sælge danske produkter.”
Som Globalnyt tidligere har beskrevet, er der sket en kommercialisering af den danske udenrigstjeneste. Det samme er ifølge Martin Marcussen sket for Kongehuset, og det er der nogle farer forbundet med, mener han. For eksempel, når man kan se kongehuset sidde sammen med diktatorer, som vi gerne vil indynde os hos af økonomiske årsager
“Det kan slide på kongehusets legitimitet både udadtil og indadtil.”
Et skridt væk fra DI
De danske medier har allerede svælget i dronning Margretes uheldige uddeling af en elefantorden til Rumæniens brutale, kommunistiske leder i 1980, Nicolae Ceaușescu, hendes møde med præsident Putin kort efter Rusland første gang invaderede Ukraine, og hendes middag med Sheikh Hamad bin Isa al-Khalifa fra Bahrain, hvis styre nu på trettende år holder den danske menneskerettighedsaktivist, Abdulhadi al-Khawaja, fængslet for at opfordre til et systemskifte.
Men også det kommende regentpar har befundet sig i uheldige sammenhænge.
I 2016 tiltrak kronprins Frederik og kronprinsesse Mary sig en del opmærksomhed, da de deltog i et erhvervsfremstød i Saudi-Arabien. Dels bed flere store internationale medier mærke i, at Mary ikke bar tørklæde, som det ellers er påkrævet i det mellemøstlige kongedømme. Og dels trak det overskrifter, at saudiske topfolk ikke ville give hånd til Kronprinsessen.
Men mest af alt blev kronprinsparret kritiseret for at være med til at legitimere et kvindeundertrykkende og brutalt regime, der på sidstedagen for den danske delegation valgte at henrette fem personer.
“Det er bare et eksempel på, at det kan gå grueligt galt, hvis det kun er handelsinteresser, der skal være afgørende for, hvordan vi bruger Kongehuset. Og der er man nødt til at tage nogle skridt væk fra Dansk Erhverv og Dansk Industri og selv definere et sæt spilleregler i Kongehuset, der bedre passer til Frederik og Mary,” siger Martin Marcussen og tilføjer:
“Der har dronningen nok, i hvert fald i de senere år, været lidt for tilbøjelig til at sige ja, når nogen bad hende om at være delegationsleder.”
Protektioner som løftestang
Martin Marcussen håber, at det nye regentpar vil stå i spidsen for en modernisering af Kongehuset, der gør, at man hæver sig over snævre kommercielle interesser. Og her mener han, at protektionerne kan spille en væsentlig rolle.
Særligt Kronprinsesse Mary kan synes at have en stærk international profil som protektor for Dansk Flygtningehjælp, Maternity Foundation og ikke mindst FN’s Befolkningsfond, UNFPA, som arbejder for seksuel og reproduktiv sundhed.
Kronprins Frederiks protektioner afslører en særlig interesse for Arktis, men store hjælpeorganisationer som Red Barnet og Røde Kors er også på listen.
Om parret holder fast i disse protektioner, og om andre kommer til, vil de næste måneder vise. Ifølge Kongehuset har alle protektioner og æreshverv ophørt øjeblikkeligt, men i løbet af nogle måneder vil der blive taget stilling til, hvilke der skal videreføres.
Martin Marcussen peger på den afdøde britiske prinsesse Diana, der kæmpede for hjemløse, for kampen mod aids og ikke mindst mod brugen af landminer. I forbindelse med sidstnævnte sag gik billeder af Diana verden rundt, da hun i januar 1997 trådte ind i et aktivt minefelt i Angola for at sætte fokus på brugen af landminer.
“Jeg vil tro, at de kan spille en meget større rolle på globalt niveau, hvis de tager sådan nogle universelle temaer op, snarere end at repræsentere Velux-vinduer eller hvad det nu måtte være.”
