Kulturarv bukker under i krig – stort seminar i København

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Uoprettelige skader på og uigenkaldelig destruktion af verdens kulturarv er en blandt de væbnede konflikters fatale konsekvenser. Syrien er også et katastrofalt tilfælde, når tabet af kulturarv tælles med i borgerkrigens mange dystre statistikker.

U-landsnyt.dk har det sidste år igen og igen bragt nyheder om, at UNESCO frygter for tab af værdifuld, bevaringsværdig og unik kulturel arv i forbindelse med konflikter i verden.

I Afghanistan, Irak og senest Libyen, Mali og Syrien er kulturarv blevet destrueret eller voldsomt beskadiget under krige og væbnede konflikter. Tabet af kulturarv sletter en del af en nations historie – og sætter befolkningers kulturelle identitet og fællesskabsfølelse på spil.

Samtidig gør de krigsudløste ødelæggelse af monumenter, kunstværker, instrumenter osv. menneskeheden fattigere.

Nu afvikles der et større seminar i København om kulturøde-læggelserne, deres årsager og mulige veje frem. Det foregår fredag formiddag d. 20. september i København (se neden for)

Overtrædelse af UNESCO-konvention

Under væbnet konflikt sker der reelt meget lidt for at beskytte og bevare kulturel ejendom. Også selvom internationale konventioner tilsiger det, og ødelæggelser ofte fordømmes fra internationalt hold.

De politiske, juridiske og militære vinkler på problemet med uigenkaldelig tab af kulturarv er tema for seminaret den 20. september.

Her vil eksperter og indflydelsesrige personer på feltet debattere, hvordan beskyttelse af verdens kulturarv forbedres under krigs og i efterkrigstiden.

Det er Center for Internation Lov, Københavns Universitet, der står bag seminaret sammen med Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Der er gratis adgang, men tilmelding kræves.

Se mere i U-landsnyt.dks kalender på
http://www.u-landsnyt.dk/kalender-indhold/diis-seminar-krig-og-del-ggelse-af-verdens-kultura