Kun en brøkdel af den lovede hjælp kommer frem til Gaza

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Tusindvis af palæstinensiske familier har stadig ikke tag over hovedet efter det israelske bombardement i sommer. Et halvt år efter, at det internationale samfund lovede fem milliarder dollars til genopbygning, venter palæstinenserne stadig.

Gaza. Foto: Robin Lloyd/ECHO

Kun en brøkdel af de penge, internationale donorer har lovet at give til genopbygningen af Gaza, er rent faktisk kommet frem.

Det skriver nyhedsbureauet IRIN, der har forsøgt at finde ud af, hvor pengene bliver af.

For fem måneder siden samledes ledere fra store dele af verden til en konference, hvor de lovede at give tilsammen mere end fem milliarder dollars til genopbygning, udvikling og regeringsstøtte.

Men indtil videre er der modtaget omkring 300 millioner dollars, svarende til lidt over fem procent af det lovede beløb, siger den palæstinensiske vicepremierminister Mohammad Mustafa til IRIN.

Det betyder blandt andet, at genopbygning af huse og veje, der blev sønderskudt af Israels militær, står stille.

De penge, der er udbetalt til genopbygning, er i første omgang blevet brugt til at genopbygge skoler og sundhedsfaciliteter og foretage reparationer på blandt andet ødelagte el-anlæg og vandforsyninger.

Imens bor omkring 11.000 palæstinensere fortsat i FN’s bygninger, fordi deres egne huse er ødelagt.

”Gazas indbyggere har ikke mærket nogen reel indsats i retning af at begynde genopbygningen bortset fra meget små summer, der bliver brugt til at rehabilitere, genoprette og reparere nogle huse her og der,” siger Hamas-talsmand Sami Abu Zuhri til IRIN.

Læs hele artiklen hos IRIN