De enkelte landes indsats hænger ikke sammen med målet i Paris-aftalen. Derfor er der håb om, at nationerne kan byde ind med skrappere tiltag ved klimatopmødet i slutningen af året.
Indtil videre ser det imidlertid noget dystert ud. FN’s Klimasekretariat havde en uformel frist i starten af året på nye nationale klimahandlingsplaner. Der er kun fire lande, som har overholdt fristen – og det er ikke dem, man havde håbet på.
Det har stort set alle landene gjort, men beregninger fra FN’s Miljøprogram viser, at planerne sammenlagt vil føre til en global opvarmning på over tre grader. Der er altså en stor kløft mellem indsatsen og målet.
Af den grund er der også en frist i år om, at nationerne skal indlevere en frisk strategi, som ikke må være ringere end den foregående. Mange grønne organisationer havde håbet, at der ville komme noget tidligt fra en af de store udledere, men det er der altså endnu ikke tale om.
Antonio Guterres, kalder 2020 for et afgørende år for klimaindsatsen, og samtidigt nævner, at netop en af hovedprioriteterne er landeplaner med skærpede mål.
lyder det i planen.
Med til historien hører, at udledninger allerede – som i mange andre tidligere Sovjetstater – er faldet dramatisk siden 1990. Allerede i 2016 var udledningerne faldet med 67 procent i forhold til niveauet i 1990, skriver Climate Home. Herefter er de dog steget.
kulstofneutralt på grund af skovdækning. Den lille stat, der ligger lige nord for Brasilien klemt mellem Guyana og Fransk Guiana, har indleveret et løfte om blandt andet at øge beskyttede områder med skov og vådområder til 17 procent i 2030.
95 procent af arealet er dækket af skov.
Marshalløerne har lidt over 50.000 indbyggere, og det er en af de Stillehavsnationer, der er truet på eksistensen af den stigende vandstand i verdenshavene. Marshalløerne var i november det første land til at indsende en opdateret klimaplan. Og øgruppen har haft afgørende betydning i de internationale klimaforhandlinger, blandt andet ved at stå i spidsen for den såkaldte High Ambition Coalition før vedtagelsen af Paris-aftalen i 2015.
Derudover oplyser Marshalløerne, at man arbejder på at blive kulstofneutral i 2050.
Norge følger EU
I den første klimaplan, som Norge indsendte til FN, var der et løfte om at reducere udledningerne med 40 procent. I sidste måned opdaterede vores naboland strategien med at love en reduktion på mindst 50 procent og muligvis 55 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990.
Norge plejer at køre tæt sammenspil med EU i de internationale klimaforhandlinger, og målsætningerne svarer også til EU’s bestræbelser. Lige nu er EU nået til enighed om at reducere klimaudledninger med 40 procent i 2030.
præsenterede i december, er der erklæret et ønske om at øge dette bidrag, så det svarer til Norges seneste.
mener bl.a. Climate Action Network Europe (CAN Europe). Da udspillet skal forhandles i parlamentet og mellem medlemslande er det tvivlsomt, om EU i så fald kan komme til COP26 med opdaterede klimamål.
topmøde mellem EU og Kina i Leipzig i september.
